Snup en fortælling om byens historie. Museumsinspektør Kristoffer Schmidt dukker op på særlige steder i Hillerød og fortæller om stedets historie.
Varighed: ca. 15 min.
Området omkring Møllestræde og Slotsgade rummer nogle af Hillerøds kulturhistorisk og arkitektonisk vigtigste bygninger. Kom og hør deres bygningshistorie og om nogle af de folk der boede her i 1700- og 1800-tallet.
For mange er Torvet den vigtigste plads i Hillerød, men kun et fåtal ved, at Torvet blev til ved tilfælde. Kom og hør om Torvets tilblivelseshistorie, bygningerne omkring pladsen samt Bissens berømte Frederik 7.-statue.
Hillerød har gennem historien været ramt af adskillige alvorlige ildebrande. En af de mest alvorlige af disse ramte området ved Torvet, Kannikegade og Søndre Jernbanevej i 1834. Kom og hør om ildebranden, og hvordan den bidrog til helt at forandre byens udseende.
[wpgmza id=”8″]