Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Åben udgravning ved Wesselsminde syd for Nærum

22. september 2019 : 14:00 - 16:00

Gratis

Museum Nordsjælland, Naturstyrelsen og Rudersdal Museer inviterer til åbent hus

Udgravningen af en tidlig middelalderlig kirkegård fra 1000- og 1100-årene ved Wesselsminde, syd for Nærum.

På Naturstyrelsens marker syd for Nærum er der i øjeblikket fuld gang i udgravningen af en kirkegård med op mod 400 grave fra overgangstiden mellem vikingetid og middelalder. De tidligste grave rummer således mennesker, der kan være født som vikinger og gravlagt som kristne.

Blandt de mange skæbner, som dukker op på kirkegården, er især én værd at hæfte sig ved. I en kvindegrav lå de øverste dele af skelettet intakt, hvorimod den nederste halvdel var forstyrret. Under graven lå så en barnegrav, som var gravet igennem kvindegraven – måske er det kvindens barn, der er død kort tid efter, og blevet begravet sammen med hende?

Centralt på kirkegården ligger et gravtomt område. Endnu er der ikke fundet sikre spor efter selve kirken, men meget taler for, at den har ligget her. Formentligt har der været tale om en mindre trækonstruktion på maks. 50-70 m2, som det kendes fra andre tidlige kirker.

Kirkegården blev anlagt i 1000-årene og opgivet senest omkring år 1200, hvor Søllerød kirke blev opført nogle kilometer derfra, på foranledning af Biskop Absalon. Herefter gik kirken og kirkegården ved Wesselsminde i glemmebogen.

Søndag d. 22. kan man se kirkegården og høre om de foreløbige resultater fra udgravningerne.

Praktisk:

Det er ikke tilladt at køre helt op til udgravningen. I stedet skal man parkere i sydenden af Nærumsgårdsvej og gå gennem den røde port. Ca. 100 meter fremme kan udgravningen ses på højre hånd.

Arrangementet er gratis og alle er velkommen.

 

Detaljer

Dato:
22. september 2019
Tidspunkt:
14:00 - 16:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangører

Museum Nordsjælland
Naturstyrelsen
Rudersdal Museer

Sted

Ved Wesselsmindevej 2
Wesselsmindevej 2
Nærum, 2850 Danmark
+ Google Maps

MENU