Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kulturnat i Hillerød 2016

23. september 2016 : 17:00 - 22:00

Gratis

I år byder Kulturnatten i Hillerød på masser af spændende arrangementer. På Museum Nordsjælland byder vi, traditionen tro, på fortællinger, musik, udstillinger og andet godt.

Museum Nordsjælland åbner dørene kl. 17-22 i Elværket, Frederiksgade 11 og på Hillerød Bymuseum, Helsingørsgade 65.

Arrangementer i Elværket

Substanz

Udstilling: kl. 18:00 – 18:45

Få en omvisning i særudstillingen ”Freja og Evas døtre – Kvindesyn fra Oldtid til Nutid”. Det bliver en rejse gennem tid i kvindernes fodspor – en rutsjetur over smukke bjerge, ned i mørke, dybe dale og op i lyset igen.

Udgravninger i Hillerød: kl. 18:00 – 20:00

I forbindelse med anlægsarbejder bl.a. af et nyt supersygehus har Museum Nordsjælland foretaget en række udgravninger. Museets arkæologer viser udvalgte fund og holder et mindre oplæg om udgravningerne og fundene derfra. Hør om og rør ved nogle af de spændende fund  Hvis vejret tillader det, afholdes arrangementet udenfor, ellers foregår det indendørs.

MaJazz i kulturnatten: kl. 19:00 – 19:45

MaJazz deltager i år i det internationale projekt Earth Choir 2016, og som et led i dette vil koret på Kulturnatten synge sange som hyldest til Moder Jord.

Formålet med Earth Choir er at sætte fokus på den globale opvarmning og de udfordringer, som vores verden står overfor. Ved Earth Choir koncerterne læses tekster, som minder os om naturens stærke indflydelse på vores liv. Indholdet i disse tekster inspirerer til de sange, som synges af deltagende kor over hele verden.

MaJazz dirigeres af Ann Dybdal Eriksen og Vibeke Bjergaard Aggeboe akkompagnerer på klaver. De spiller i Elværket

Arrangementer på Hillerød bymuseum

Fiskevogne - A3_460x160

Fortællinger fra Hillerøds historie: kl. 19:00 – 19:45

Kom og hør om barske, gribende og spændende fortællinger om livet i gamle dage.  Om menneskeskæbner, voldsomme brande, sygdomme og byens op- og nedture.

Fortællinger for børn: 18:00 – 19:00

I skolestuen fortæller Kirsten Nordkild Poulsen (Kisser) mærkelige historier fra Hillerød og omegn.

Den Nye Trio: 20:00 – 21:00

Sulajma, Ditte og Britta spiller folkemusik på violin og saxofon/ fagot.

Folkemusikken er kommet for at blive, og musikken her er svenske og danske polskaer, valse, skottisher m.m. Melodierne er hentet fra kurser og festivaler i Danmark og fra de svenske skove. Arrangementerne er bl.a. inspireret af den kendte svenske violinist Mia Marin.

Detaljer

Dato:
23. september 2016
Tidspunkt:
17:00 - 22:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Elværket
Frederiksgade 11
Hillerød, 3400
+ Google Maps

MENU