Museet deltager med sceneoptræden og en stand på Historiske Dage i Øksnehallen d. 26.-27. marts.
Kom forbi stand 40 og hør mere om:
➤ Et kongeligt jagtlandskab i verdensklasse. UNESCO Verdensarv Parforcejagtlandskabet. 120 km jagtveje fordelt på ca. 4.500 hektar skov i Gribskov, St. Dyrehave ved Hillerød, samt Jægersborg Hegn & Dyrehave.
➤ Arkæologi med et tvist. Fortidens mennesker, fra ca. 15.000 år siden til i går, har sat sig spor overalt i Nordsjælland. Både i naturen og i et væld af genstande, store som små, er der vidnesbyrd om menneskets handlinger, kreativitet, håndværk og trosforestillinger. Arkæologi med et tvist handler om at perspektivere fortiden og gøre den relevant for nutiden.
➤ ‘O keep me innocent’ – ny særudstilling med tegneren Karoline Stjernfelt om Danmarkshistoriens mest kendte royale kærlighedsaffære. Få din tegneserie signeret lørdag & søndag kl. 12-13.
➤ De uønskede – Morten Modins værk er inspireret af historien om Struensees magt og fald udstilles i anledning af 250 året for henrettelsen.
Lørdag d. 26 marts, kl. 11. Kristoffer Schmidt og Jesper Munk Andersen.
Mange af de besøgende i Jægersborg Dyrehave, Gribskovs sydlige del og Store Dyrehave ved Hillerød vil formentlig studse over de snorlige vejsystemer, der gennemskærer områderne. Disse er et levn fra den stort anlagte kongelig jagt parforcejagten, som blev indført af Christian 5. Parforcejagten var et spektakulært og for en nutidig betragter voldsomt skue, hvor man med jagthunde og ryttere jog et udvalgt dyr gennem skoven, til det segnede af udmattelse, hvorefter kongen med sin hirschfænger – en stor jagtkniv – gav dyret nådestødet og viste sig som herre over liv og død.
I en samtale mellem museumsinspektør, ph.d. Kristoffer Schmidt fra Museum Nordsjælland og museumsinspektør Jesper Munk Andersen fra Kongernes Samling udfoldes historien om parforcejagten, der i flere tilfælde resulterede i alvorlige ulykker for de danske enevoldskonger.
Lørdag d. 26 marts, kl. 15.40. Kristoffer Schmidt og Jesper Munk Andersen.
Dronninger som Frederik 4.s Louise, Christian 6.s Sophie Magdalene og Frederik 5.s Juliane Marie var indflydelsesrige politiske aktører. Alligevel er deres virke og eftermæle delvist fordrejet, navnlig af eftertidens skønlitterære og kunstneriske portrættering. Christian 7.s dronning, Caroline Mathilde, er f.eks. blevet ophøjet til en af 1700-tallets vigtigste historiske personer på grund af hendes affære med Johann Friedrich Struensee. Hendes ‘modstander’, enkedronning Juliane Marie, skildres derimod som en kynisk, beregnende og magtbegærlig person. Den historiske virkelighed er dog en anden.
Caroline Mathildes reelle indflydelse og kløgt er nok mindre, end hvad historiske romaner og film lader forstå, og Juliane Maries ageren skal ses i et mere positivt lys. Også ældre tiders historikertradition har medvirket til nogle knap så flatterende portrætter. Eksempelvis er Sophie Magdalene blevet skildret som en ødsel person, hvis eneste interesse var at tære på statsfinanserne til fordel for opførelsen af overdådige slotte og produktionen af unyttige regalier og smykker.
Kom og hør museumsinspektør Jesper Munk Andersen fra Kongernes Samling og museumsinspektør ph.d. Kristoffer Schmidt fra Museum Nordsjælland aflive nogle af disse myter, der har klæbet sig til dronningerne og forstå baggrunden for myterne.