I medierne kan man næsten dagligt høre historier om spændende skattefund fra oldtiden og middelalderen – de dukker op over hele Danmark. Guldfeberen har ramt landet, og en masse ivrige mennesker vandrer markerne tynde med metaldetektorer i håbet om at finde Danefæ eller andre spændende fund. Men hvordan ser det ud i Nordsjælland – vælter fundene også op her?
Arkæologisk leder Esben Aarsleff præsenterer en række forskelligartede fund, fra de fineste guldstykker til ødelagte blykugler, som er kommet op af jorden de seneste år. Desuden skal vi se på baggrunden for detektorfundene for hvordan og hvorfor metalfundene havner i jorden. Er de uheldige tab, ofringer, gemte skatte eller blot tegn på aktivitet i fortiden?
Læs mere på Hørsholm Biblioteks hjemmeside.