Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fotoudstilling i Hillerød: Hvad siger fortiden? – Arkæologiske perler fra Nordsjælland

13. september 2021 : 8:00 - 17:00

Gratis

Fotoudstilling på Posen i Hillerød fra 13. september til d. 11. oktober.

Hvilken historie fortæller en arkæologisk genstand? Taler den til os? Når man gør et arkæologisk fund, kan man blive overvældet over dets alder, dets tyngde, dets skrøbelighed, dets elegance eller dets håndværksmæssige kvalitet. Man kan blive berørt af tanken om, at sidst et andet menneske rørte ved det, var for mange hundreder eller måske tusinder år siden. Desværre taler genstanden ikke af sig selv, eller rettere den taler ikke umiddelbart et sprog, som man kan forstå. Der skal en tolk til, i dette tilfælde en arkæolog, som kender til genstanden og dens rette sammenhæng.

Fotoudstillingen “Hvad siger fortiden?” præsenterer nogle af Nordsjællands betydeligste arkæologiske genstande, som alle har unikke historier. Tilsammen skaber de en fortælling om en spændende fortid i Nordsjælland. Fundene er imponerende og vil i mange tilfælde blot være smukke at se på, fordi de er spektakulære eller har finurlige detaljer. Andre gange vil lidt baggrundsviden åbne op for fortællingen. Genstandenes skønhed, skrøbelighed og historie er blevet levendegjort i et samarbejde mellem den arkæologiske tolkning og fotografens linse.

Blandt fundene er bl.a. to flotte dragtspænder, som er fundet på en gravplads fra tiden omkring 100-300 e.Kr. Gravpladsen blev undersøgt for snart 20 år siden nord for Gørløse og én af gravene gemte på dette sæt sølvbelagte bronzedragtspænder. De har dels holdt kjolen samlet, og dels har de prydet skuldrene på en kvinde. Smykkernes kvalitet og deres sjældne udsmykning vidner om, at den gravlagte kvinde har været velhavende.

Et andet fund er et lille sølvbeslag, som er fundet i Lille Dyrehavevang. Beslaget er formentligt ca. 2000 år gammelt og måler ca. 2,5 cm i diameter. Udsmykningen med mandsmaskerne tyder på perioden kort før år 0, men flere detaljer kunne også udtrykke 1600-årenes forkærlighed for oldtidens stilelementer. Hvad enten det er 400 eller 2000 år gammelt, så er beslaget uhyre fint.

Udstillingen skal begejstre og forundre, og vi håber, at du får en følelse af, at fortiden har talt til dig – og at den siger dig noget. Udstillingen er produceret af Museum Nordsjælland. Fotos: Phillip Nørgaard og Nationalmuseet.

 

Detaljer

Dato:
13. september 2021
Tidspunkt:
8:00 - 17:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Posen
Slotsgade 40
Hillerød, 3400 Danmark
+ Google Maps

MENU