Kom til foredrag med afdelingsleder Ida Rosenstand Klahn om Rebekka-Søstrenes Spædbørnshjem i Hørsholm.
På Sdr. Jagtvej står en statelig gul bygning, der i dag rummer daginstitutionen Jægerhuset. Gennem godt og vel de sidste 100 år har der lydt barnestemmer fra bygningen, for den har tidligere dannet ramme om Rebekka-Søstrenes Spædbørnshjem.
Det var et hjem for spædbørn af forældre, typisk enlige mødre, der af forskellige årsager ikke var i stand til selv at tage vare på børnene. Afdelingsleder Ida Rosenstand Klahn fortæller historien om spædbørnshjemmet, der oprettedes før velfærdssamfundet opblomstring og siden udviklede sig i takt hermed.
Tid: onsdag d. 4. maj kl. 17-18.
Sted: Hørsholm Bibliotek, Caroline Mathildes rum.
Gratisbilletter påkrævet – bestil på Hørsholm Biblioteks hjemmeside. Bemærk at billetter kan ikke købes i døren.
Museum Nordsjælland afholder i samarbejde med Hørsholm Bibliotek en lokalhistorisk foredragsrække med temaet om mennesker i trængte kår. Det er mennesker, der normalt har gået under radaren i historieskrivningen, som nu får en stemme i foredragene.
Foredrag: De utugtige kvinder, onsdag d. 11. maj, kl 17, Hørsholm Bibliotek.
Foredrag: Det underste lag, onsdag d. 18. maj kl 17, Hørsholm Bibliotek.