Foredrag er aflyst
Museumsinspektør Jon Voss fortæller om skov- og landskabshistorien i Nordsjælland onsdag d. 29. november.
Kom og hør om, hvordan vores landskaber har ændret sig op igennem tiden, i takt med ændringer i vores ressourceudnyttelse og natursyn, og i stadigt samspil med de økosystemer, vi indgår i. Museumsinspektør Jon Voss fortæller bl.a. om de store ændringer af landskabet, der fulgte med den ordnede skovdrift fra slutningen af 1700-tallet, om flyvesandskatastrofen på Nordkysten og om nutidens storslåede og ofte omstridte naturgenopretningsplaner.
I anledning af Københavns udnævnelse til UNESCO World Capital of Architecture i 2023, holder Museum Nordsjælland en mindre foredragsrække på Hørsholm Bibliotek med arkitektur som tema.
Foredraget er en del af Museum Nordsjællands indsats for at sætte fokus på vores lokale landskabshistorie: i Hørsholm tilbyder Museet også historiske vandringer i Folehave Skov, samt et nyt skoletjenesteforløb om landskabshistorie, natursyn og bæredygtighed til kommunens skoler.
Onsdag d. 29. november, kl. 17-18.
Gratis billetter skal bestilles på Hørsholm Biblioteks hjemmeside.