Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fermentering – en ældgammel teknik, der stadig er god for dig

januar 29 : 19:00 - 20:00

50 kr.

Professor Dennis Sandris Nielsen fortæller om fermentering mandag d. 29. januar i Elværket.

Mennesket har brugt fermentering (eller ‘gæring’, som det traditionelt kaldtes) til at øge holdbarheden af vore fødevarer i tusindvis af år. Selv her i Skandinavien er der mere end 9000 år gamle spor efter fermenteringsudstyr. Hver eneste dag spiser alle danskere fermenterede fødevarer. Yoghurt, ost, brød, vin, øl, eddike, soyasovs, traditionel salami, surkål osv. osv. Ved at fermentere f.eks. mælk til ost, øges ikke blot holdbarheden betragteligt, men også smag, tekstur og den ernæringsmæssige profil ændres markant.

Fermentering er nok en titusindårig gammel teknik, men selv i nutiden opfindes eller måske rettere genopfindes gamle fermenteringsteknikker i et forsøg på skabe klimavenlige fødevarer, der ikke blot er gode for klimaet, men også for dine smagsløg – og måske endda din sundhed.

I dette foredrag vil Professor Dennis Sandris Nielsen fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet give et overblik over forskellige måder at fermentere på – og kaste blik tilbage på hvorfor vi måske simpelthen evolutionært er programmeret til at holde af fermenterede fødevarer – og hvordan fermentering i fremtiden kan være med til at give os sunde, velsmagende fødevarer med lavt klimaaftryk.

Praktisk

Museet åbner dørene kl. 18, så publikum kan opleve særudstillingen Ad Libitum – måltidet gennem 8000 år inden foredraget begynder kl. 19.

Dato: mandag d. 29. januar kl. 19.

Pris: Billetter koster 50 kr. inkl. entré til udstillingen, der kan opleves inden foredraget fra kl. 18. Billetter købes på Nationalparkbooking. Der er 20 biletter med 20% rabat for medlemmer af museumsforening og Biblioteksklubben i Hillerød – rabatkode: nomus.

Sted: Elværket, Frederiksgade 11, Hillerød.

Arrangement aflyses hvis der er solgt under 10 billetter.

Top foto: Brooke Lark / Unsplash.

Detaljer

Dato:
januar 29
Tidspunkt:
19:00 - 20:00
Pris:
50 kr.
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Elværket
Frederiksgade 11
Hillerød, 3400
+ Google Maps

MENU