Museumsinspektør Ida Rosenstand Klahn fortæller om dengang Hørsholm dannede ramme om den dramatiske kærlighedsaffære mellem Struensee og Caroline Mathilde og om kronprinsens usædvanlige opdragelse.
I 1771 opholdt Christian 7., Caroline Mathilde og livlægen J.F. Struensee sig på Hirschholm Slot i Hørsholm, hvor den 3-årige kronprins Frederik blev strengt opdraget efter Jean-Jacques Rousseaus principper med en fysisk og social hærdning af den lille kronprins som et bærende element.
Samtidig var Struensees kontrol med kronprinsens opdragelse et omdrejningspunkt for rygtedannelse.
Kom med på en rejse tilbage i tiden, når Hørsholm Bibliotek i samarbejde med Museum Nordsjælland inviterer til en lokalhistorisk foredragsrække tilrettelagt og præsenteret af museets eksperter. I denne sæson kan du blive klogere på opdragelsen af Frederik d. 6., arkæologiske udgravninger i Helsingør og parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.
Tid: onsdag d. 2. november, kl. 17-18.
Billetter er gratis og kan bestilles på Hørsholm Biblioteks hjemmeside.