Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Elværket: Påske med hekseovertro

11. april 2022 : 11:00 - 18. april 2022 : 16:00

40 kr.

Besøg Elværket i Hillerød og se udstillingen ‘Døre til en anden virkelighed – tro og overtro i fortiden’. Udstillingen viser arkæologiske fund på nye og anderledes måder.

Påske for børn

I påsken er der en særlig historie som involverer hekse, skader og påskeæg.

I dag forbinder vi hekse med Skt. Hans Aften, men tidligere mente man at heksene også var aktive onsdagen før Skærtorsdag, hvor de mødtes i stort tal. Denne dag kaldte man derfor også Store Skadeaften, fordi skaderne (fuglene) ledsagede heksene til deres møde på Bloksbjerg. Til heksemødet blev skaderne lagt på ryggen og heksene drak af deres gump (numse)!

Skærtorsdag vendte heksene tilbage og gik i kirke. Man var selvfølgelig bange at møde en heks, når man gik til påskegudstjeneste, så derfor tog man et hønseæg i lommen inden man gik i kirke. Ægget betød, at heksen blev synlig, det ville nemlig være den dame som havde et køkkenredskab på hovedet. Det kunne være en gryde, en stegepande eller et rivejern. Dermed hjalp ægget med at advare om, at der var en heks og man kunne skynde sig væk.

Derfor bliver børnene udstyret med et æg når de besøger udstillingen – så de kan få øje på heksen.

Børn kan lide eventyr, og det er altid sjovt, når man selv kan bestemme, hvad der skal ske i historien. I Elværket Hillerød kan man med den særlige bog ‘Eventyret om tro’ i hånden, gøre netop det – skabe historien selv. Bogen lægger op til, at børn, unge og barnlige sjæle selv kan vælge, hvilken tidsalder der nu skal udforskes på vej rundt i udstillingen.

Praktisk

Vi har åbent hele påskeugen mandag d. 11 april – mandag d. 18 april, kl. 11-16.

Entré: 40 kr. Gratis for børn og unge under 18 år.

Til hvert barn, der har været igennem historien, er der en lille præmie og en kop kaffe/te til de voksne.

Gratis parkering bag museet.

Detaljer

Start:
11. april 2022 : 11:00
Slut:
18. april 2022 : 16:00
Pris:
40 kr.
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Elværket
Frederiksgade 11
Hillerød, 3400
+ Google Maps

MENU