Halloween er tiden for gys, gru og overtro. Skeletter der rasler, græskar der lyser i mørket og skræmmende lyde skaber en ægte halloweenstemning. Du får alt dette, når vi gentager succesen med ’Halloween på museet’ i Elværket.
Findes der noget mere uhyggeligt end at gå rundt på et museum i mørke? Og så endda i den arkæologiske udstilling, hvor der er døde mennesker, ofrede dyr, mange skumle historier og måske edderkopper, der lurer i krogene.
Hvad gemmer sig bag dørene; skræmmende overraskelser, væsener som ligger på lur eller muligheden for at få slik? Hvilke døre vælger du?
Så ifør dig dit kostume, tag familien eller vennerne med, og forbered dig på at blive skræmt – det bliver så uhyggeligt!!! Arrangementet er for alle, hvis man kan tåle det.
Søndag 31. oktober, kl. 14 -18.
Gratis for alle.
Elværket, Frederiksgade 11, Hillerød.