- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Byvandringer i Gilleleje: Fiskere, sørøvere og anden verdenskrig

Tag med på en guidet byvandring og hør om Gillelejes spændende historie i det gamle fiskerleje.
Torsdag og fredag, kl. 11 – 12.30. Fra d. 3. juli – d. 15. august.
Fiske- og turistbyen på Nordkysten af Sjælland er bygget på sand og sild. Fiskerlejet en rig historie som også omfatter sørøveri og skibsforlis.
En byvandring om fiskere, sørøvere og Oktober 43
Kyndige guider fortæller hver torsdag og fredag i juli og august, når der er byture i Den gamle Bydel. Turene varer 1,5 times tid og er ca. en kilometer. Der sluttes af på Gilleleje Museum – museet om livet på Nordkysten.
Hør om:
➤ Storbyen Gyldeleye på forkant med den Lutherske reformation
➤ Redningen af de danske jøder i 1943
➤ Danmarks første protestantiske kirke
➤ Sløje tider og forfald
➤ Hvad levede de af på sandet ved havet
➤ Gillelejes sørøvere
➤ Da ‘Kjø’venhavnerne’ kom til Nordkysten
Dato og tidspunkt
Torsdag og fredag, kl. 11 – 12.30. Fra d. 3. juli – d. 15. august.
Priser og betaling
Pris: Voksen 90 kr. Børn under 18 år gratis. Entré til Gilleleje Museum er inkluderet i prisen.
Kontant betaling på dagen eller mobilepay.
Her mødes vi
Turene indledes ved det store anker på Havnevej i Gilleleje – og slutter med en rundvisning på Gilleleje Museum. Se hvordan man boede, arbejdede, gik i skole og holdt fri i det gamle Gilleleje.
Gå rundt i de små stuer i Det Gamle Fiskerhus. Oplev fiskernes arbejde i Skibshallerne. Kom med i skole anno 1920 og tag på ferie i 1950’erne og 1960’erne. I udstillingen om oktober 1943 kan du se fiskerjolle, der blev benyttet i forbindelse med jødernes flugt fra Villingebæk til Sverige.
Turen arrangeres af Gilleleje og Omegns Museumsforening i samarbejde med Museum Nordsjælland.
