Tag med på en aftenvandring fra Frederiksværk Kanal ved Arresødal og til Vinderød. Afdelingsleder for Arkæologi, Esben Aarsleff, fortæller om de arkæologiske fund og tiden før kanalen blev anlagt.
Det monumentale anlægsarbejde, som Frederiksværk Kanal er, blev gennemført i 1717-19. Det ændrede markant på landskabet og skabte fundamentet for industribyen Frederiksværk. Men hvad var der egentlig før kanalen? Og hvordan er området blevet brugt op igennem oldtiden og middelalderen?
Turen indgår i fotoudstillingen ‘Kultur eller natur? – det er spørgsmålet’ som kan opleves rundt omkring i Nordsjælland henover sommeren.
Mødested: Parkeringspladsen ved Arresødalvej 101
Dato: mandag d. 30. maj, kl. 19-20.30
Pris: 50 kr. Køb billet på billet.dk