Æbelholt Kloster åbner for ny sæson lørdag d. 6. maj.
Se ruinerne af Æbelholt Kloster – her kunne rejsende og fattige få et måltid mad eller lægehjælp i middelalderen. På museet er arkæologiske fund fra udgravninger i området. Lægeinstrumenter og skeletter viser hvad man måtte leve med og døde af før den moderne lægevidenskab.
I klosterhaven kan du gå tur blandt medicinske planter, bier og sommerfugle. Der er kort gåtur til ruinerne og en længere gåtur i området byder på smuk natur.
Der er udendørs cafe stole, borde og bænkesæt, så man kan spise medbragt mad. Du kan også købe en kop kaffe, som kan nydes udendørs. Museumsbutik har bøger, postkort, snaps, kunsthåndværk, gammeldags slik – samt urtesalte og koldpresset urtesæbe.
Museets medarbejdere og uvurderlige frivillige har formeret og pottet planter som du kan købe. Så alle kan have glæde af de smukke planter, der gror i klosterhaven.
➤ Æbelholt 4 (ved Isterødvejen), 3400 Hillerød. Museumsværten kan kontaktes på 6181 5832 i åbningstiden.
➤ Entré: voksne 40 kr. Børn og unge under 18 år gratis. Gratis adgang til ruiner og klosterhaven året rundt.
➤ Omvisning efter aftale. Kontakt museet post@museumns.dk / 7217 0240.