Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Åbent hus på udgravning: Markedspladsen i Hillerød

19. oktober 2021 : 16:00 - 18:00

Gratis

Besøg Museum Nordsjællands arkæologiske udgravning af Markedspladsen i Hillerød i efterårsferien. Vi har mange spændende nye fund, som gør os klogere på Hillerøds historie.

Vi byder velkommen kl. 16 og fortæller om det arkæologiske arbejde, fundene og de nye opdagelser. Du får mulighed for at tale med arkæologerne, og for at se vores fund på nærmere hold.

Der er usædvanligt gode bevaringsforhold for både knogler, træ og læder, som vi sjældent finder i arkæologiske udgravninger. Nogle af vores mere specielle fund er eksempelvis kinesisk porcelæn, et lille glasskår fint dekoreret med en malkepige, såler fra nedslidte sko, perfekt bevarede træplanker med værktøjsmærker og en forgyldt tallerken med portræt af en kvinde. Tilsammen giver fundene os et sjældent indblik i, hvad man spiste og drak på slottet og i byen, og vi får nye detaljer om livet i det historiske Hillerød. Ovenikøbet har vi fundet nogle store anlæg, som viser, at pladsen har haft en helt uventet funktion, som vi ikke kendte til før. Hvad det er for anlæg, afslører vi under Åbent-Hus arrangementet.

Vi kan desværre ikke invitere jer helt ned til hullerne – af sikkerhedshensyn – men der er godt udsyn oppe fra gadeplan, da vi befinder os mere end 2 meter under nuværende overflade.

Praktisk:

Mødested: Markedsstræde i Hillerød.

Tidspunkt: Tirsdag d. 19. oktober kl. 16-18.

NB! Det er yderst vigtigt at følge arkæologernes anvisninger om færdsel på området, da udgravningen foregår på en byggeplads med særlige sikkerhedsforhold og –risici.

Markedsstræde er afspærret for trafik, men der kan parkeres på p-pladsen overfor udgravningen, samt i nærliggende p-hus ved Slotsarkaderne. Vi beder om, at man ikke møder op før kl. 16.00.

Detaljer

Dato:
19. oktober 2021
Tidspunkt:
16:00 - 18:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
, , ,

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Markedspladsen i Hillerød
Markedspladsen
Hillerød, 3400
+ Google Maps

MENU