Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Åbent hus på udgravning ved Hillerød Kirke

19. juni 2018 : 18:00 - 19:30

Free

Hvad graver de efter foran Hillerød Kirke? I forbindelse med opførelsen af nyt sognehus ved Hillerød kirke, foretager Museum Nordsjælland udgravninger på græsplænen foran kirken.

Kom og hør hvad arkæologerne har fundet og bliv klogere på Hillerøds historiske undergrund. Det foregår på udgravningen tirsdag d. 19. juni kl. 18.00-19.30. Der er gratis adgang og alle er velkommen. 

Hillerøds tidligste historie

Ved forundersøgelser i 2014 og 2017 fandt arkæologerne spor efter Hillerød bys tidligste historie på arealet, men det var først ved de regulære udgravninger, at det blev klart, hvor meget der var tale om.  

I første omgang blev muldjorden gravet af med en gravemaskine på et ca. 200 m2 stort areal. Under mulden stak der flere kampesten op af undergrundsleret, hvilket blev tolket som rester af fundamenter til huse. Ved den videre udgravning viste det sig dog, at der var tale om flere kældre, der lå side om side, med en brostensbelagt vej imellem. 

Kældrene var fyldt op med et kompakt lag, bestående af store mængder tagtegl og munkesten, som var blandet med gulbrun ler. Laget tolkes som rester efter bygninger der har stået over kældrene, og som er blevet nedbrudt i 1700- eller starten af 1800-tallet. Kældrene var sat i grove kampesten med gulbrun ler som mørtel. De er anlagt i slutningen af 1500-tallet eller første halvdel af 1600-tallet, og hører dermed til den ældste del af Hillerød bys historie. Dengang så byen meget anderledes ud end i dag, men vi kender forbavsende lidt til de tidligste tider, og derfor udgør udgravningen en vigtig brik til at forstå byen og dens historie. 

I forbindelse med udgravningerne er der dukket en masse fund op af jorden. De spænder vidt, fra munkesten og tagtegl, til kakler fra brændeovne og mere almindelige hverdagsgenstande som f.eks. potter og fade. Enkelte mønter og bearbejdet tak er det også blevet til. Sidstnævnte tyder på, at der er blevet lavet redskaber af tak i ét af husene.   

Her graves i én af kældrene.

Detaljer

Dato:
19. juni 2018
Tidspunkt:
18:00 - 19:30
Pris:
Free
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Hillerød Kirke
Østergade 12
Hillerød, 3400 Danmark
+ Google Maps
Telefon
4826 1311
Se Sted hjemmeside

MENU