Af Liv Appel
I Søborg Kirke syd for Gilleleje befinder sig et maleri af hyrderne, der tilbeder Jesusbarnet. Siden 1850 har billedet hængt i tårnrummet og spredt julestemning i december. Få kender imidlertid historien bag maleriet.
Søborg Kirke er en usædvanlig stor landsbykirke, fordi Søborg i middelalderen var en købstad med mange indbyggere. En af Danmarks største rigsborge lå dengang på den nord for byen liggende holm i Søborg Sø. I dag er søen afvandet, og der er kun ruinerne af slottet tilbage. Inden længe vil Slotsholmen imidlertid atter kunne spejle sig vandet i Søborg Sø, der i disse år genskabes i et storstilet naturgenopretningsprojekt. Museum Nordsjælland er både involveret i arkæologiske udgravninger og i et større forskningsprojekt, der skal munde ud i en ny bog om Søborgs historie.
Den danske konge Frederik 7. valgte i 1850, på trods af krigen i Slesvig, at tilbringe sommeren med arkæologiske udgravninger på Søborg Slotsruin. Han følte sig draget af de gamle sagn om Søborg Slot, hvor Dronning Margrethe 1. skal være født. Når han befandt sig på udgravningen, sad han derfor helst i skyggen af den ældgamle tjørn, som man i 1800-tallet forbandt med hende.
Til at grave medbragte kongen 25 mand af hestegarden, og de var sikkert glade for at slippe væk fra slagmarken i Slesvig. Hvis ministrene havde behov for at tale med Kongen, måtte de tage turen til Søborg. Kongen lå i lejr ved dobbeltvoldene og havde indrettet sin vinkælder i den høj, hvor man formoder at vagttårnet har stået i middelalderen. Grevinde Danner kom ofte til taffel, og de to blev gift i Frederiksborg Slotskirke kort efter hjemkomsten fra udgravningen. Kongen var så tilfreds med sit ophold i Søborg, at han kvitterede med maleriet af major Carl Chr. Seydewitz fra hans egen samling, til kirken. Måske forestillede han sig, at scenen fra stalden i Betlehem, ville minde menigheden om hans besøg i Søborg, hver gang de gik til julegudstjeneste.
Følg med i Museum Nordsjællands julekalender.