Store og små historier fra Museum Nordsjælland – følg med i museets arbejde og kom tæt på Nordsjællands historie.
Tafler, guld, glimmer og rester fra de riges bord
Oktober 2024
Da enkedronning Sophie Magadalene på en helt almindelig torsdag i 1766 satte sig til bord ved middagstaflet på Hirschholm Slot, der var dronningens foretrukne sommerbolig, kunne hun skue ud over et overdådigt måltid: Oksebryst med spinat, poularder med portulac, kalvebryst med trøfler, herrefisk (opdrættede ferskvandsfisk som fx karper) asparges, tarteletter, 40 kogte krebs, salat med æg, koteletter af lam samt dådyrsteg.
Billedet af et taffelbord, rekonstrueret fra 1779. Fra bogen En Konges Taffel – Amalienborgmuseet.
Men det var også almindelig hverdag: Således blev der serveret to tafler dagligt; middagstaflet og aftentaflet.
Resterne fra de riges bord var en historie for sig selv, og blev brugt som en del af lønnen af de omkring 300 tjenestefolk. Jo højere rangeret, jo bedre rester.
Med udgangspunkt i adskillige nedskrevne kilder bringer historiker og forhenværende leder af Hørsholm Egns Museum, Lisbet Hein, det kongelige taffel på Hirschholm Slot i 1700-tallet ind på Hillerød bibliotek onsdag den 30. oktober.
Hør om tilberedningen og råvarerne, der blev hentet fra nær og fjern for at behage de kongelige. I samme måltid kunne der nemlig let blive serveret jordbær fra Frydenlund og sukker fra Vestindien og der blev nøje taget mål, hvor meget peber hver enkel kunne nyde i sin ret.
➤ Foredrag: Med Kongen til bords på Hirschholm Slot, onsdag d. 30. oktober, Hillerød Bibliotek.
Skitse af Christian 7., dronning Caroline Mathilde, Struensee og andre ved et måltid på Hirschholm Slot i 1771.
Struensee havde i den periode afskaffet de store formelle tafler ved hoffet. Statens Museum for Kunst.
Fugl og fisk på biblioteket
Oktober 2024
Skolelærer H. C. Terslin, Gilleleje Museums grundlægger, fremviser en måge fra sin samling for begejstrede skoleelever.
Vidste du, at den eftertragtede hvinand er vild med at lave reder i træerne i Nordsjællands skove, at Kattegats rødspætter engang blev meget større end i dag, eller at vilde gravænder før i tiden leverede masser af æg til beboerne på Læsø, som selv byggede reder til dem?
Museum Nordsjælland viser spændende eksempler fra vores store samling af udstoppede dyr i en lille udstilling i Kulturhavn Gilleleje. Se en række fugle og fisk, der i sig selv er spektakulære, men også har haft en betydning for jagt og fiskeri mv. i Norden gennem mange århundreder.
➤ Kulturhavn Gilleleje – særudstilling Fugl og fisk på biblioteket.
500 år gammel mystisk guldring fundet ved Hillerød
Oktober 2024
Det hører til de absolutte sjældenheder, at der graves guld op ved arkæologiske udgravninger i Danmark. Derfor er en fingerring af guld, der er fundet ved Hillerød Syd i år lidt af en sensation – også selvom den åbner for flere spørgsmål, end den giver svar.
I godt 500 år har en lille guldring på knap 10 gram ligget gemt i de øverste muldlag på en mark syd for Hillerød. I maj så den igen dagens lys, da Nina Heineth, der er arkæolog ved Museum Nordsjælland og hendes metaldetektor fandt frem til den.
‘Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har fundet så fin en guldring her på museet, så da den dukkede frem, vidste jeg godt, at det her var noget særligt. Det var en god dag,’ siger arkæolog Nina Heineth, der fandt ringen tilbage i maj.
Foto: Phillip Nørgaard.
Ringen er udsmykket med blade og blomster på siderne og forrest ses et motiv af Jesus på korset, omgivet af apostlen Johannes og Jomfru Maria. Dekorationerne, motivet og de to smykkesten, der engang er faldet af stenen og i dag mangler, er alt afgørende for, at ringen kan dateres til senmiddelalderen. Den har formentlig været båret af en meget rig person – måske en adelig eller gejstlig. Hvem præcist kan der kun gisnes om, men sikkert er det dog, at det er en person med relativt store fingre, for ringen er stor selv til en mand anno 2024!
Arkæologerne undersøger de middelalderlige anlæg, som indtil videre er dukket op under mulden på Smørkilde Bakke.
Fundet midt i ingenting
Ringen dukkede op af muldet tirsdag den 30. maj – kun anden dag på udgravningen af området ved Hillerød Syd. Museet har dog holdt fundet hemmeligt, indtil nu, hvor det område, hvor ringen blev fundet, er undersøgt, så eventuelle andre fund af arkæologisk eller historisk interesse blev sikret.
Ringen blev fundet lige uden for det, der engang var landsbyen Egespur, som blev nedlagt i 1558 på kongens ordre, og den lå ikke i nærheden af spor af veje eller bygninger. Så hvordan, den er havnet på marken, kan der kun gisnes om.
‘Vi ved, at landsbyen var forpaktet af adelige og den lå kun små 10 kilometer fra det, der engang var Æbelholt Kloster, hvor der kom gejstlige. Men om ringen har siddet på en person med tilknytning til landsbyen er umuligt at sige. Ligesom det må stå hen i det uvisse, hvordan og hvorfor den er landet i muldet. Men det gør ikke fundet mindre spændende.’ fortæller Nina Heineth.
Sikkert er det dog, at ringen med den kristne symbolik minder os om en tid, hvor danskerne var katolikker, og hvor religionen spillede en stor rolle i alle facetter af livet.
Museets arkæologer undersøger Frederiksborg Slots gamle vandforsyning
August 2024
I folkemunde kaldes kanalen nord for Gadevang i Hillerød for ‘Svenskegrøften’. Et navn der skyldes fortællingen om, at svenske krigsfanger oprensede kanalerne i 1700‐tallet. Kanalerne er dog formentlig endnu ældre, og menes at være etableret i 1570’erne under Frederik II, men det vides ikke med sikkerhed.
For nuværende formodes det, at kanalerne mellem Kollerød Sø og Slotssøen, samt mellem Store Gribsø og Slotssøen, blev gravet i 1572 og 1574. Formålet med kanalerne var at sikre en stabil vandforsyning til Slotssøen og Slotsmøllen ved Frederiksborg Slot, men der er stadig meget, man ikke ved.
Der er ikke tidligere blevet foretaget arkæologiske undersøgelser i den del af kanalerne, som forbinder Slotssøen med Store Gribsø, og der er derfor tvivl om, hvorvidt der virkelig er tale om Frederik II’s kanal på hele stykket. Vi har kun ganske lidt fakta om kanalerne, men museet bliver forhåbentligt klogere gennem vores undersøgelser.