Siden 1700-tallet har Rungsted tiltrukket adskillige store danske forfattere såsom Johannes Ewald, Johan Ludvig Heiberg, Holger Drachmann og så selvfølgelig Karen Blixen (1885-1962). Sidstnævnte var dog i modsætning til de andre ikke bare en midlertidig gæst. Hun var født og opvokset på Rungstedlund, og med sin mors død i 1939 blev hun sammen med sine søskende medejer af gården. På dette tidspunkt havde hun lagt sit eventyr som godsbestyrerinde i Afrika bag sig og etableret sig som en verdensberømt forfatter.
Der skal ikke herskes tvivl om, at Blixen nærede en stor kærlighed til Rungstedlund og gårdens omgivelser, som hun satte sit eget personlige præg på. Samtidig arbejdede hun målrettet på at gøre Rungstedlund til en integreret del af hendes forfatterpersona. I sidste halvdel af 1940’erne samlede hun en række unge forfattere og kulturpersonligheder omkring sig på Rungstedlund.
Eksempelvis var den unge forfatterspire Ole Wiwel og den senere grundlægger af Louisiana Knud W. Jensen hyppige gæster i hjemmet. Også Blixens indretning af Rungstedlunds stuer afspejlede hendes opfattelse af sig selv som forfatter. Hendes eget arbejdsværelse var ikke kun blevet anvendt af hendes far, Wilhelm Dinesen, og hende selv til litterære produktioner. Selveste Ewald havde siddet i værelset og forfattet nogle af sine største værker. Blixen lod derfor arbejdsværelset indrette med genstande, der relaterede sig til alle tre forfattere.
Karen Blixen på Rungstedlund, omkring 1955. Hun sidder i gæstedagligstuen, der vender ud mod parken. Foto: A. M. Lindequist / Hørsholm Lokalarkiv, Museum Nordsjælland.
I midten af 1950’erne begyndte Blixens helbred at skrante. Hun havde i en årrække gået med tankerne om at bevare Rungstedlund for eftertiden, f.eks. som museum/mindestue. Derfor oprettede hun i 1958 Rungstedlundfonden, der samme år overtog ejerskabet af Rungstedlund samt dertilhørende have og jorder. Desuden tildeltes fonden Blixens forfatterrettigheder, hvilket blev afgørende for, at Karen Blixen Museet overhovedet kunne etableres. Fondens økonomi forbedredes nemlig væsentligt i 1985, da Sydney Pollacks Out of Africa (på dansk Mit Afrika), som baserede sig på Min afrikanske farm blev en international filmsucces. Herved fik man midlerne til at indrette et museum på Rungstedlund.
Karen Blixen selv oplevede dog aldrig at se sit hjem blive museum. Fire år efter oprettelsen af Rungstedlundfonden døde hun nemlig. Hun blev begravet for foden af Ewalds Høj. Havde hun kendt til frugterne af sine anstrengelser for at gøre Rungstedlund til et varigt minde om hendes store forfattergerning, må man forvente, at hun ville have været svært tilfreds.
Fotografi af Ingeborg Dinesen og Karen Blixen mellem 1933 og 1938. I baggrunden ses Rungsted Havn. Ubekendt fotograf. Foto: Hørsholm Lokalarkiv, Museum Nordsjælland.