Navnene Catharina Petersen og Catharina Rostgaard (1637-1672) vækker antagelig ikke genklang hos mange. Men kvinden bag begge navne formåede at sætte et interessant præg på Hørsholms historie og bestride et embede, der normalt var forbeholdt det mandlige køn.
I 1664 ophørte Lorenz Tuxen som ridefoged på Hirschholm. Tuxens efterfølger blev Lorentz Petersen, der bragte sin hustru Catharina med sig til Hirschholm, som Hørsholm hed dengang. Catharina var datter af en meget velhavende og magtfuld købmand fra Flensborg ved navn Asmus Lorentzen. Lorentz Petersens tid som ridefoged blev kortvarig, idet han døde samme år, som han tiltrådte embedet. Noget usædvanligt lod dronning Sophie Amalie Catharina overtage sin afdøde mands embede. Godt nok fandtes der adskillige eksempler på, at enken overtog sin afdøde mands husholdning eller erhverv. Men et embede som ridefoged krævede alligevel en række administrative færdigheder, som Catharina må have besiddet.
Ældre fotografi af en model af Hirschholm Slot, som det antagelig så ud ved Catharinas tid som ridefoged. Foto: Museum Nordsjælland.
I hvert fald forblev hun Hirschholms ridefoged fra 1665 til 1670, hvor hun f.eks. varetog alle regnskaber for hovedgårdsjorden. I 1670 giftede hun sig for anden gang, denne gang med en anden ridefoged, Hans Rostgaard. Han havde som belønning for sin indsats under Karl Gustav-krigene fået en årlig pension samt gården Krogerup. På Krogerup fødte Catharina en søn, som med Sophie Amalies tilladelse opkaldtes efter Frederik 3. Enkelte historikere antager, at Catharina fortsatte som ridefoged på Hirschholm efter ægteskabet med Hans Rostgaard, men om dette er sandt, vides ikke med sikkerhed.
Hvad der i eftertiden er blevet beskrevet som et lykkeligt ægteskab med Hans Rostgaard endte brat. Efter en kort sygdom på grund af brystbetændelse døde Catharina nemlig den 24. februar 1672 kun 35 år gammel. Trods den tidlige død efterlod hun sig et positivt eftermæle, hvilket man f.eks. kan læse i en levnedsskildring over Hans Rostgaard fra 1726:
Hvo Hende haver kjendt, med Sandhed veed at sige,
Mand skal i hver en By ej finde Hendes lige;
Som var i Dyyd og Tugt en Rose for sit Kiøn;
Samt yndelig derhos og uden sminke skiøn;
Benaadet uden des af Gud med dende Gave,
At Hun hos Riig og Arm, hos baade Høy’ og Lave
I agt og ynde var, som dend, der, hvor Hun kom,
Befandtes ærbar, viis, beleven, sindig, from:
Fotografi af statue forestillende Hans Rostgaard udført af H. P. Pedersen-Dan. Statuen står i haven ved Krogerup Højskole. Foto: Museum Nordsjælland.