Christian 7. (1749-1808) blev i 1766 konge som knap 17-årig, og allerede to år forinden blev han forlovet med sin da 13-årige engelske kusine Caroline Mathilde. Christian 7. var lille og graciøs, men af sind uligevægtig og uberegnelig. I de ledende kredse mente man, at ægteskabet vil forbedre Christian 7.s vanskelige sind, hvorved det blev fremskyndet. Lige lidt hjalp det. Hans sindssyge blev mere og mere fremskreden, og Caroline Mathilde indledte det skæbnesvangre kærlighedsforhold til kongens livlæge Johann Friedrich Struensee.
Helfigursportræt af Christian 7. i salvingsdragt. Malet af Peder Als og Gotthard Wilhelm Åkerfelt. Foto: Eremitagen Sankt Petersborg, Rusland.
Fra september til oktober 1770 opholdt hoffet sig på Hirschholm, der efter Sophie Magdalenes død samme år var overgået til kronen. Hoffet bestod af en intim kreds omkring kongen, og tiden blev fordrevet med ridning, jagt samt små teaterstykker på slottet. Egentlige statssager fik kongen på grund af Struensee minimal indflydelse på.
I stedet kunne Christian 7. more sig med en sort ni-årig dreng, Moranti, man havde foræret ham. De to blev gode venner og fik snart selskab af den 8-årige faderløse dreng Jørgen. De to drenge var konstant i kongens nærhed sammen med hans grand danois.
Kongefamilien ved et taffel på Hirschholm Slot 29. september 1771. Tegning af ukendt kunstner. Foto: Statens Museum For Kunst.
I juni 1771 vendte hoffet tilbage til Hirschholm. Her formede der sig igen et stilfærdigt hofliv, med spadsere- og rideture samt små aftenselskaber. Det Store Havehus benyttedes til koncerter, teaterforestillinger samt modtagelse af udenlandske diplomater eller andre fornemme gæster.
Christian 7. fulgte imidlertid ikke længere hoffets program. Han løb omkring eller kørte rundt i karet i slotshaven flere gange om dagen. Egnens bønder kunne fortælle, hvordan kongen med sine to drenge ødelagde slottets ruder og inventar. Møbler, spejle og porcelæn blev smadret og smidt i slotssøen, mens havestatuer blev væltet. Til sidst lod man være med at erstatte de smadrede ruder og rejse statuerne i håbet om, at det ville standse ham.
En enkelt gang blev kongens rasen dog for meget for grev Enevold Brandt, der endte med at give kongen prygl. Det blev skæbnesvangert for Brandt, for han røg med i Struensees fald og dømtes til døden for at have lagt hånd på majestæten med henvisning til episoden på Hirschholm.
Opholdet på Hirschholm bød også på en fødsel og dåb af Caroline Mathildes datter Louise Augusta. Alle vidste, at Struensee var faderen. Christian 7. påtog sig alligevel faderskabet, selvom han var bekendt med affæren. I november 1771 rejste hoffet fra Hirschholm. Det blev sidste gang, en konge tog residens i længere tid på slottet.
Profilportrætter af Caroline Mathilde, Johann Friedrich Struensee og Enevold Brandt. Blyantstegning muligvis af Jens Juel. Foto: Statens Museum For Kunst.