Johannes Ewald: Digterens ophold på Rungsted Kro

Fra marts 1773 til efteråret 1775 boede en af Danmarks største digtere, Johannes Ewald (1743-1781), på den daværende Rungsted Kro. Optakten til opholdet var en dyb personlig krise hos Ewald, der antagelig var foranlediget af hans dårlige forhold til moderen Marie Matthiasdatter Wulff.

Kobberstik af Johannes Ewald. Stukket af Johann Friderich Clemens, 1779. Foto: Statens Museum For Kunst.

Hvad Ewald mødte i Rungsted var en for ham uvant venlighed fra fiskerne i det lille fiskerleje, en stor gæstfrihed fra kroholderen – den kongelige fiskemester Ole Jakobsen – samt en storslået natur, der gjorde tiden i Rungsted til nogle af de lykkeligste år i Ewalds korte og intense liv.

Tegning med titlen: Ewald får i Rungsted i lysthus med udsigt mod Hven besøg af sin hårdhjertede moder. Tegnet af Wilhelm Marstrand. Foto: Statens Museum For Kunst.

Den lyksalige tilværelse i Rungsted omvekslede Ewald til de litterært mest produktive år i hans liv. Således skrev han her den berømte ode Rungsteds Lyksaligheder. En Ode og syngespillet Balders Død. Også erindringsværket Levnet og Meeninger påbegyndtes under opholdet. Sidst men ikke mindst var det berømte syngespil Fiskerne, som indeholder sangnummeret Kong Christian stod ved højen Mast, stærkt inspireret af Ewalds oplevelser i Rungsted. Godt nok udspiller Fiskerne sig i Hornbæk og baserer sig på en strandingsberetning herfra, men syngespillets intense indtryk af havet stammede fra Ewalds tid i Rungsted.

Maleri forestillende slutningsscenen af Ewalds Balders Død. Malet af Peter Cramer. Foto: Statens Museum For Kunst.

Tryk efter tegning af Gerhard Heilman forestillende Ewald siddende i Rungsted og nyde udsigten ud over vandet. Foto: Hørsholm Lokalarkiv, Museum Nordsjælland.

Ewalds død i 1781 medførte landesorg i Danmark. Også i Rungsted hyldede man Ewald, om end først en del år efter digterens død. På en gravhøj fra ældre bronzealder (ca. 1700 f.Kr. til ca. 1100 f.Kr.), der lå på Rungstedgårds jorder, valgte ejeren, stadsmægler Hechsher, at rejse en mindesten for Ewald. Visse betragtede imidlertid denne som: ‘en tarvelig mindesten, ikke ulig en milepæl’, og i 1876 bekostede områdets daværende ejer, grosserer Carl Christian Brøchner, en ny over to meter høj mindesten udført af Herman Wilhelm Bissen.

Den første mindesten på Ewalds Høj. Koloreret kobberstik efter forlæg af H. G. F. Holm, 1838. Foto: Hørsholm Lokalarkiv, Museum Nordsjælland.

Ewalds Høj, som gravhøjen kom til at hedde, blev efterfølgende et yndet udflugtsmål for den litterære elite. F.eks. fejrede Johanne Louise og Johan Ludvig Heiberg deres 1-års bryllupsdag i 1832 med en udflugt til højen, mens digteren Jens Christian Hostrup i 1840 med en række kammerater besluttede sig for at gå hele vejen fra Regensen i København til Ewalds Høj for at se pinsesolen danse.

Illustration af den anden mindesten på Ewalds Høj. Publiceret i Illustreret Tidende, 1877. Foto: Hørsholm Lokalarkiv, Museum Nordsjælland.

Man kan stadig nyde udsigten fra Ewalds Høj og opleve Bissens mindesten. Krobygningen, som Ewald gæstede i Rungsted, findes for så vidt stadig. Den kendes i dag som Rungstedlund og huser Karen Blixen Museet.

Tegning forestillende Rungsted Strandvej ved Rungstedlund inden ø-havnen blev anlagt. Den endnu eksisterende fløj, hvor Ewald boede, skjules delvis af den lange bygning, der ligger parallelt med Strandvejen. Ewalds gavlværelse benyttede Karen Blixen senere hen som arbejdsværelse. Tegnet af Louise Ravn-Hansen, 1892. Foto: Hørsholm Lokalarkiv, Museum Nordsjælland.