Christian Günther Stolberg (1714-1765) er idémanden bag det vel nok største ejerskifte i Hørsholms historie. Efter en kort militærkarriere blev Stolberg i 1744 amtmand i Segeberg i Holsten og fik embedsbolig i byen Bramstedt. Lønnen som amtmand var i Stolbergs optik utilstrækkelig. Han søgte derfor om tilladelse til at forlade embedet, hvilket blev afvist. Stolberg fik nu den ide at købe det nærliggende gods, der bar samme navn som byen. Godset var en underskudsforretning og derfor billigt. Efter erhvervelsen begyndte han at eksperimentere med landboreformer, der optimerede godsets økonomiske udbytte.
Resultatet blev, at Stolberg ophævede godsets bønders livegenskab og lod dem købe deres fæstegårde. Livegenskabet var et livsvarigt stavnsbånd samt tjenestepligt på herregårde eller bondegårde under et gods. Som kompensation herfor skulle bønderne nu afholde kongelige skatter og stadig betalte godsafgifter. Hoveriet (fæstebøndernes pligtarbejde for godset) blev kun afskaffet for de heldige, det vil sige dem, der boede længst væk fra godsets hovedgårdsjorde.
Prospekt af Hirschholm Slot og by i 1753. Tegnet af Johan Jacob Bruun. Foto: Det Kongelige Bibliotek.
Allerede da Sophie Magdalene overtog Hirschholm i 1730, var godset en underskudsforretning, som flere ønskede en økonomisk reform af. Så længe Christian 6. levede, og Sophie Magdalene derfor var dronning, havde godsets økonomiske vanskeligheder imidlertid ikke dronningens fulde bevågenhed. Andre pengekasser dækkede jo hendes udgifter. Men da Sophie Magdalene i 1746 blev enkedronning skulle hun nu gennem sit eget underhold, der først og fremmest bestod af det økonomisk skræntende Hirschholm Gods, selv finansiere sit hof. Hun kom derfor hurtigt i økonomiske vanskeligheder. Reformer af godset var mere nødvendige end nogensinde før, og her faldt øjnene på Stolbergs landboreformer.
I 1756 tiltrådte Stolberg som Sophie Magdalenes overhofmester og fik derfor ansvaret for enkedronningens økonomi. De nemmeste besparelser blev gjort i selve hofholdningen, mens en egentlig landboreform af Hirschholm Gods krævede mere tid. Men allerede i 1759 skete de første ændringer, da enkedronningen på Stolbergs anbefaling solgte Hirschholm hovedgårds jorder fra. I 1761 opnåede godsets fæstebønder arvefæste på deres gårde, mens hoveri og korntiende ændredes til en fast afgift til godset. Stolberg anbefalede også landbrugsfaglige forbedringer, men disse blev ikke fulgt. Enkedronningen var godt tilfreds, da hendes økonomiske forhold forbedredes.
Som et minde om landboreformerne lod enkedronningen efter Stolbergs død opføre en obelisk tegnet af den franske arkitekt Nicolas-Henri Jardin. Stolbergstøtten, som den kaldes, var indirekte en hyldest til hendes egen indsats. Originalen ødelagdes over tid af vind og vejr, men en rekonstruktion med enkelte originale dele kan ses på Sdr. Jagtvej ved Hørsholm Egns Museum.
Kobberstik forestillende Nicolas-Henri Jardins mindestøtte over Stolberg. Foto Statens Museum For Kunst.
Nutidigt foto af Stolberg-støtten på Sdr. Jagtvej i Hørsholm: Foto: Phillip Nørgaard.