Tag med historiker Jon Voss og arkæolog Kjartan Langsted på vandretur søndag d. 10. september, kl. 14.
I udkanten af Tisvilde Hegn ligger der en smuk lille ruin af voldstedet Asserbo. På denne tur skal historien om Asserbo fortælles, fra dens tid som kloster til herregård. Fra Asserbo går turen ind i hegnet; her ser man konsekvenserne af sandflugten og dens bekæmpelse, og hører om livet i den lille landsby Torup, samt om hvordan Tisvilde Hegn blev skabt. Det er højsæson for svampe, og derfor fortæller vi også lidt om svampene og deres kulturhistorie.
Turen slutter ved Tinggårdens landhandel, hvor det vil være muligt at købe en kop kaffe eller andet godt.
Mødested: Asserbo slotsruin, Bisp Absalons vej 28.
Dato: Søndag d. 10. september, kl. 14.
Længde og varighed: 5 km, ca. 2,5 timer
Pris: 100 kr. Betales på dagen med Mobilepay eller kontant (lige penge). Tilmelding ikke nødvendig.
Oversigt over alle vores vandreture i Nordsjælland.
Det nordsjællandske landskab indeholder et væld af spændende historier, som vi gerne vil fortælle. De handler om, hvem vi var og er, og hvordan vi op gennem tiden er blevet påvirket af vores natur og selv har påvirket den så nutidens kulturlandskaber rummer et væld af spor fra menneskenes aktiviteter gennem tusinder af år.
Museum Nordsjælland arrangerer i 2023 ture til forskellige egne af Gribskov Kommune. Dette sker i samarbejde med lokale traktører, så turene sluttes af med kaffe og kage eller lignende.
Turene bliver afviklet på søndage, og er fra 3 til 8 km, så der er lidt forskelle på sværhedsgraden.
Fortællere og guider på turene er museumsinspektør, arkæolog Kjartan Langsted og museumsinspektør, historiker Jon Voss.