Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Rundvisning på Æbelholt Kloster

12. juli 2023 : 16:00 - 17:00

65 kr.

Rundvisning på Æbelholt Kloster ruin. Hør om klostrets historie og klosterhaven. Ude på ruinen kan du høre om livet på klostret, derefter besøger vi kloster haven og fortæller om udvalgte lægeplanter. Kom før rundvisning – så du kan nå at se udstilling og prøve nye digitale visualisering af klosteret.

I henved 400 år fra ca. 1175 – 1550 lå et af nordens største Augustinerklostre i Æbelholt, ved alfarvej mellem Roskilde og Helsingør.

Fra at være gået i glemmebogen i henved 350 år, blev de første teglstensbrokker opdaget i 1920’erne – og i 1930’erne igangsatte en nytilflyttet læge en ambitiøs plan: Han ville finde og udgrave resterne af det engang så storslåede Æbelholt kloster.

Klostret tog sig af vejfarende, var sygehus og herberg, uddannede præster og havde begravelsesret. Klosteret blev efter Abbed Vilhelms død og helgenkåring et populært valfartssted for tusindvis af pilgrimme, syge og fattige, der søgte miraklets hjælp eller aflad ved Vilhelms grav.

På klostermuseet kan du se en lille udstilling af arkæologiske fund fra udgravninger i området med skeletter, lægeinstrumenter, pilgrimstegn, elskovsamuletter og andre fund.

Praktisk

Mødested: Æbelholt Klostermuseum, Æbelholt 4, 3400 Hillerød.
Dato: onsdag d. 12. juli, kl. 16-17.
Pris: 65 kr. Husk at købe billet på Nationalparkbooking. Der er begrænsede antal billetter. Biletter kan også købes på dagen.

Husk praktiske sko og en ekstra trøje. Når det blæser, kan der være koldt ude på ruinen – også om sommeren.

Detaljer

Dato:
12. juli 2023
Tidspunkt:
16:00 - 17:00
Pris:
65 kr.
Begivenhed Kategorier:
, ,

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Æbelholt Kloster
Æbelholt 4
3400 Hillerød, 3400 Danmark
+ Google Maps

MENU