Bymuseet byder velkommen til H.C. Andersens eventyrlige jul
Oplev 1800-tallets midte hvor juletræsskikken og de flettede røde og hvide hjerter på juletræet er nye, og julen er ved at blive til den familiefest, som vi alle kender i dag. H. C. Andersen holdt uendelig meget af julen og hjalp gladeligt til med at gøre den så dejlig og eventyrlig som overhoved muligt.
Museum Nordsjælland holder i år jul som på H.C. Andersens tid med hjemmebagte æbleskiver, varm kakao, eventyr i skolestuen, isdronningens kane, eventyrlige papirklip, juletræ som det var pyntet i 1850, honningkager og marcipangrise, julehjerter og børnenes uldnisser. I Grafisk Museum i kælderetagen trykkes nogle af H.C Andersens pakke-rim, som kan tages med hjem til inspiration til årets julepakker.
Bymuseet, Helsingørsgade 65, 3400 Hillerød
Entre: 25 kr. for voksne, børn under 18 år har gratis adgang.