Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Høstmølle som i gamle dage

9. september 2018 : 13:00 - 16:00

Gratis

Kom til Ramløse Mølleforenings traditionsrige og hyggelige Høstmølle for hele familien. Stift bekendtskab med møllen og besøg Gæstgiveriet og Håndværksmuseet. Gratis adgang til alle seværdighederne.

Aktiviteter

Hvis vind og vejr tillader det, vil møllen blive sat i gang, og der bliver malet mel. Gæsterne kan købe økologisk spelt, hvede- og rugmel, der er malet på den gamle mølle.

Fællessang med ‘Marken er mejet’ hvor harmonikamusik bidrager til høststemningen og leder tankerne tilbage til tiden før mejetærskeren holdt sit indtog.

Møllemester Rasmus Pedersen viser kl. 14.00, hvordan man før i tiden tærskede kornnegene med plejl og der bliver der lejlighed for besøgende til at prøve kræfter med plejlen – også børnene, idet mølleforeningen har fået lavet en børneplejl.

På møllen er der nu to håndkværne, hvor børnene hygger sig med at male mel og hælde det i en pose, som de kan tage med sig hjem.

Håndværksmuseet

Håndværksmuseet er et arbejdende museum, hvor man bl.a. kan man møde urmager Ebbe Jørgensen i urmager værkstedet. Derudover er der et bødkerværksted et skomagerværksted og en kobbersmedje. Bødkerværkstedet har tilhørt Helsinges sidste bødker Arne Christian Heintz og skomagerværkstedet er skænket af Erik Larsen og hustruen Grethe.

Gæstgiveriet

I det hyggelige gæstgiveri kan man købe og smage hjemmelavede mølleboller til en kop kaffe, te, vand eller saftevand, og gæsterne kan slå sig ned i græsset på de indkøbte tæpper, hvis vejret tillader det.

Det er muligt at betale for indkøb i Gæstgiveriet og i møllen med Mobilepay.

 

Pibe Mølle maler også på denne dag.

Detaljer

Dato:
9. september 2018
Tidspunkt:
13:00 - 16:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangører

Museum Nordsjælland
Ramløse Mølleforening

Sted

Ramløse Mølle
Møllelodden 4, Ramløse
3200 Helsinge, 3200 Danmark
+ Google Maps

MENU