Arkæologerne inviterer til ferieaktiviteter i Elværket, Hillerød. I det historiske værksted kan du lave masker fra oldtiden. Uhyggelige, mærkelige, sjove – der er mange forskellige masker og ansigter på oldtidens smykker og amuletter. Mange af dem viser guderne i forskellige oldtidsperioder, andre aner vi ikke hvem de forestiller.
Masken kan du fx bruge til Halloween, når vi åbner den nye udstilling Grumme Skæbner torsdag d. 31. oktober. Det bliver en dag med uhyggeligt indhold…..
Værkstedsdagen er både for børn, unge og voksne – eneste forudsætning er, at man har lyst til at være med. Man skal minimum være 4 år for at kunne deltage. Børn under 12 år skal være sammen med en voksen. Det er en god ide at tage noget tøj på, som kan tåle lidt maling.
Prisen for at deltage i et historiske værksted er 20 kr., som dækker materialerne. Vi modtager kontanter og mobilepay. Man skal ikke booke tid, men blot møde op. Vi giver en kop kaffe til de medfølgende voksne.
Historiske Værkstedsdage. Oldtidens Ansigt – Maskeværksted: Mandag – fredag i efterårsferien (14.-18.oktober)
Varighed ca. ½-1 time
Pris 20 kr. for materialer til en maske
Entre Gratis. Der er ikke adgang til udstillingen, da vi bygger ny udstilling.
Alder Fra 4 år. Børn under 12 ifølge med en voksen. Voksne er også velkomne til at deltage.
Starttidspunkt Løbende fra kl. 11-15
Gratis parkering bag museet. 10 minutters gang fra S-tog.
Der er adgang for kørestole i værksted.
Husk tøj der kan tåle lidt maling