
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Håndværkets dag
23. juli 2017 : 11:00 - 16:00
GratisKom til håndværkets dag på Ramløse mølle og Håndværksmuseum. Der er ca. 15 arbejdende stande i teltboder – Ramløse Husflid, Holbo Herreds Væverforening og Kronborg Vestre Birks Biavlerforening. Derudover deltager en række enkeltpersoner med deres håndværk eller ’husflid’. Bl.a. kommer Beth Vigild med sin hjemmelavede marmelade, saft m.v.
Ramløse Husflid
Foreningen Ramløse Husflid viser et bredt udvalg af medlemmernes produktioner. Filtede ting, strik, hæklede og vævede arbejder. En ‘foreningstaske’ er med på syholdets repetoire. Det samme gælder Patchwork-tæpper og -billeder.
Medlemmer af foreningen vil arbejde med strik, hækling og syning, og der er mulighed for en god snak om håndarbejdet og foreningens mange aktiviteter.
Holbo Herreds Væverforening
Medlemmer fra Holbo Herreds Væverforening viser strikning, vævning, filtning, knipling og trædrejning og demonstrerer forskellige teknikker i arbejdende værksteder. Desuden vises, hvordan råulden forarbejdes til garner ved kartning og spindning, og der vil være en særlig væv, hvor børnene kan prøve at væve.
Ud over den hidtidige brede palet af håndværk har væverforeningen i år også pileflet på programmet.