Kom og hør forskningsansvarlig arkæolog Liv Appel fortælle mere om kongens fund og det spændende voldsted nord for Grønholt landsby på fortidsmindedagen søndag d. 22 april, kl. 14.
De færreste forestiller sig, at Grønholt har været et strategisk knudepunkt i middelalderen. Senere blev stedet et yndet udflugtsmål for de danske konger, hvilket resulterede i, at Frederik VII i 1851 fattede interesse for voldstedet.
Efter flere udgravninger i Nordsjælland håbede kongen at finde velbevarede rester af bygninger og spændende fund. Kongen lod rejse en imponerende teltlejr i nærheden af voldstedet, hvor der blev holdt kongeligt taffel under ledsagelse af musik. Frederik var endnu nygift, og ind imellem fik han også besøg af grevinde Danner i lejren.
Adkomst til voldstedet fra Præstemosevej. Vi mødes ved indgangen til området kl. 14. Gåtur på ca. 1-2 km.