Pernille Pantmann, museumsinspektør og Ph.d. stipendiat, holder foredrag mandag den 2. oktober kl. 12.30 – 14.30 i Slotsbio.
I jernalderen var tro og hverdag to sider af samme sag. Trosudøvelsen kan virke meget fremmedartet på os i dag, ikke mindst ofringer af dyr og mennesker synes drabelig, men de har været opfattet som en nødvendighed. Der var dog også andre fredeligere religiøse handlinger, hvor naturen spillede en rolle. Ved kristendommens indførelse fik dette en ende – eller gjorde det?
I folketroen, der visse steder har eksisteret helt op i det 20. århundrede, er flere elementer, der minder om jernalderens religiøse handlinger. Skyldes det, at elementer af jernalderens religion fortsatte op i vor tid?