Museumsinspektør Kristoffer Schmidt fortæller om det kongelige hverdagsliv onsdag d. 26. april, kl. 17-18.
Størstedelen af Nordsjælland har som dets særkende været i kongeligt eje siden 1560 og flere århundreder frem. Landskabet er endnu stærkt præget af en kongelige tilstedeværelse. Mest iøjnefaldende er de kongelige slotte, men der findes andre mere ukendte aftryk såsom det kongelige parforcejagtlandskab, det kongelige stutteri og mange i dag forsvundne bygningsværker, som dog stadig kan anes i landskabet. Kom og hør om disse aftryk, og hvilke funktioner de spillede i det kongelige hverdagsliv under Christian 5., som holdt meget af at opholde sig på sit nordsjællandske krongods.
Tid: onsdag d. 26. april, kl. 17-18.
Sted: Hørsholm Bibliotek.
Husk at bestille billet på Hørsholm Biblioteks hjemmeside, der er begrænsede antal pladser.
Kom med på en rejse tilbage i tiden, når Hørsholm Bibliotek i samarbejde med Museum Nordsjælland inviterer til en lokalhistorisk foredragsrække tilrettelagt og præsenteret af museets eksperter. I denne sæson kan du komme helt tæt på mennesker, begivenheder og livsvilkår, når der sættes fokus på hverdagsliv i forskellige udformninger – lige fra oldtiden over Christian 5. til pigeliv i 1700-tallets Hørsholm.
Illustration fra Statens Museum for kunst.