Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag: Fra ro, renlighed og regelmæssighed til barnets naturlige rytme -Moderskabet i det 20. århundrede.

7. april 2016 : 15:00 - 16:00

 

Fra “Ro, Renlighed og Regelmæssighed” til “Barnets naturlige rytme”

 

Museumsinspektør Ida Rosenstand Klahn holder foredrag om moderskabet i det 20. århundrede.

Flere generationer af danske mødre har haft mottoet ”Ro, Renlighed og Regelmæssighed” som målestok for, hvordan deres spædbarn skulle plejes. Sloganet opfordrede til Ro af hensyn til teorier om hjernens udvikling, til Renlighed som følge af kendskabet til bakterier og til Regelmæssighed af hensyn til barnets fordøjelse.

Omkring 1950’erne vandt barnets psykiske behov gradvist indpas på bekostning af roen og den stringente efterlevelse af regelmæssigheden, men tanken om barnet som et lille selvstændigt individ slog først for alvor igennem i sundhedsmyndighedernes rådgivning i slutningen i 1970’erne.

I foredraget fortælles der om, hvordan danske mødre i løbet af det 20. århundrede er blevet rådgivet til at pleje deres spædbørn – en rådgivning, der bliver sat ind i en større samfundsmæssig ramme som befolkningspolitikken i 1930’erne og 1940’erne, familieplanlægning, kvindernes indtog på arbejdsmarkedet og det antiautoritære oprør, som fandt sted i de sene 1960’ere og frem.

Efter foredraget er der mulighed for en forfriskning (en øl eller en vand) på museet i Frederiksgade, og en omvisning i særudstillingen; “Freja og Evas døtre – Kvindesyn fra Oldtid til Nutid”.

Foredragene er gratis. Entre på museet 25 kr. + øl/vand 10 kr.

Detaljer

Dato:
7. april 2016
Tidspunkt:
15:00 - 16:00
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Kedelhuset
Fredensvej 12
Hillerød, 3400
+ Google Maps

MENU