Lørdag og søndag d. 4 og 5 juli kl. 16-19 opføres det årlige egnsspil i Gilleleje. Det foregår på historiske lokaliteter med start på Gilleleje Havn. En række kontrastrige optrin, uden handlingsmæssig sammenhæng, forener fortid og nutid på en inspirerende måde.
Scenerne foregår hovedsageligt for 100 år siden, og forbindes ved en kommentator, der fortæller publikum om baggrunden for optrinene. Skuespillerne lader fortiden og nutiden tale sammen, og anledningen til mange konfliktfyldte situationer opstår.
Egnsspillet giver publikum noget at tænke over m.h.t. hvor forskelligt vi mennesker opfatter historien og virkeligheden, alt efter hvilken tid vi lever i, og hvilken baggrund vi har.
Billetter til forestillingerne lørdag eller søndag kan bestilles og købes på Museum Nordsjælland – Gilleleje på tlf. 6181 5815 / 6181 5816 eller mail: moe@museumns.dk, hvorefter betalingsmuligheder oplyses. De kan tillige købes på Gilleleje Bibliotek og på Gilleleje Turistbureau.
Mødestedet er på havnen ved Kanalbroen.