I november 1944 gennemførte den ledende danske Gestapo-mand Ib Birkedal Hansen og hans folk i Hillerød en af de største samlede razziaer, som det lykkedes det tyske hemmelige politi at gennemføre i det besatte Danmark.
– Det var et slag, som det aldrig lykkedes modstandsbevægelsen i Hillerød at komme sig over, fortæller historiker Niels-Birger Danielsen.
Birkedal brugte ‘lokkeduer’ – unge kvinder, han havde tilknyttet – til at få ledende lokale modstandsfolk til at blotte sig. Resultatet var tortur under afhøring, der førte til afslørende forklaringer og oprulning af hele organisationen.
Journalist og historiker Niels-Birger Danielsen, der blandt andet har skrevet tre bind om modstandsbevægelsen i Danmark, og netop nu arbejder på det fjerde og sidste bind, fortæller den dramatiske historie – herunder om Hillerød-folkenes rolle i den sjællandske våben- og sprængstofmodtagelse. Blandt de over 20 anholdte var Tonny Hansen (‘Murer-Tonny’), der er emne for en særudstilling på Hillerød Bibliotek her i foråret.
– Han er et godt eksempel på en af de kommunistiske modstandspioneer, siger Niels-Birger Danielsen.
Foredraget afholdes d. 11. november kl. 19-21 på Hillerød Bibliotek.
Arrangementet koster 50 kroner, og billetter kan købes på Hillerød biblioteks hjemmeside. Er du medlem af Biblioteksklubben får du billetten for 40 kroner.