Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Byvandring i Gilleleje: Fiskere, sørøvere og anden verdenskrig

5. juli 2023 : 11:00 - 12:00

75 kr.

Kom med på en guidet byvandring og hør om Gillelejes spændende historie i det gamle fiskerleje. En byvandring om fiskere, sørøvere, flygtninge og meget mere.

Gilleleje er fisker- og turistbyen på Nordkysten af Sjælland. Bygget på sand og sild, har fiskerlejet en rig historie som også omfatter sørøveri og skibsforlis.

Byens fiskere byggede i 1530erne den første protestantiske kirke i Danmark og i en 14-dages periode reddedes 1300 danskere af jødisk afstamning til Sverige fra Gilleleje-området.

Alt det og meget mere fortæller kyndige guider, når der i juli og august hver onsdag er byture i Den gamle Bydel. Turene varer en times tid og har en længde på ca. en kilometer. Der sluttes af i Skibshallerne, museet om livet på Nordkysten fra omkring år 1200 til i dag.

Det kan du høre om på byvandringen

➤ Storbyen Gyldeleye på forkant med den Lutherske reformation
➤ Redningen af de danske jøder i 1943
➤ Danmarks første protestantiske kirke
➤ Sløje tider og forfald
➤ Hvad levede de af på sandet ved havet
➤ Gillelejes sørøvere
➤ Da ‘Kjø’venhavnerne’ kom til Nordkysten

Dato og tidspunkt for byvandringen

Onsdage kl. 11, d. 5. juli, 12. juli, 19. juli, 26. juli, 2. august, 9. august og 16. august.

Priser og betaling

Pris: Voksen kr. 75. Børn u. 18 gratis. Entré til Skibshallerne er inkluderet i prisen.
Kontant betaling på dagen eller mobilepay.

Her mødes vi

Turene indledes ved det store anker på Havnevej i Gilleleje – og slutter med en rundvisning i Skibshallerne, som blandt andet rummer en af Danmarks ældste både til fiskeri fra stranden. Det er samtidig den båd i Danmark som har tjent længst i fiskeriet.

Turen arrangeres af Gilleleje og Omegns Museumsforening i samarbejde med Museum Nordsjælland.

Detaljer

Dato:
5. juli 2023
Tidspunkt:
11:00 - 12:00
Pris:
75 kr.
Begivenhed Kategorier:
, , ,

Arrangører

Gilleleje og Omegns Museumsforening
Museum Nordsjælland

MENU