Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Byvandring for familier: ”Gilleleje oktober 1943”

19. oktober 2018 : 14:00 - 20. oktober 2018 : 15:30

50 kr.

Kom med på byvandring og hør om de dramatiske begivenheder i Gilleleje under anden verdenskrig. Vi går rundt i byen og besøger de steder, hvor begivenheder fandt sted. Der er byvandring fredag 19. oktober og lørdag 20. oktober, kl. 14.00-15.30.

Hør om de skæbner, der blev konsekvensen af flugten. På turen rundt i byen kan du høre en levende fortælling om begivenhederne og de dilemmaer, som borgere i Gilleleje stod overfor i de skæbnesvangre efterårsdage i 1943.

I efteråret 1943 blev Gilleleje et af brændpunkterne for strømmen af den danske jødiske befolkning, der forsøgte at flygte til Sverige af frygt for at blive sendt i koncentrationslejr. Hverken de, eller deres hjælpere vidste, at den tyske besættelsesmagt af strategiske årsager reelt forsøgte at minimere aktionen og tilfangetagelsen af den danske jødiske befolkning.

I alt ca. 1300 jødiske flygtninge blev bragt over Øresund fra Gilleleje-området. Men for over 100 jødiske flygtninge endte det i en tragedie, da chefen for den tyske grænsekontrol i Helsingør Hans Juhl, stik imod sine overordnedes intentioner, nidkært satte ind mod flygtningetransporterne.

Praktisk

Mødested: Gilleleje Stationsplads

Varighed: 1-1½ time

Pris: 50 kr. pr. person, børn under 18 gratis (anbefales ikke for børn under 10 år). Ingen tilmelding – mød bare op

Der kan betales med Mobilepay (nr. 92832) eller kontant.

Se oversigt over alle arrangementer i anledning af 75 året for de danske jøders flugt til Sverige.

Detaljer

Start:
19. oktober 2018 : 14:00
Slut:
20. oktober 2018 : 15:30
Pris:
50 kr.
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Gilleleje Stationsplads
Gilleleje Stationsvej 10
Gilleleje, 3250
+ Google Maps

MENU