Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Åbent hus: arkæologisk udgravning i Søborg

10. maj 2023 : 16:30 - 17:30

Free

Besøg den arkæologiske udgravning i Søborg onsdag d. 10. maj, kl. 16.30 – 17.30. Museet inviterer alle interesserede til at kigge forbi, for at se fundene og få en snak med arkæologerne.

Museum Nordsjælland udfører lige nu udgravninger i Søborg på de åbne marker mellem Søborg Privatskole og Krigsagervej.

Udgravningerne har afdækket dele af købstaden, som den tegnede sig i 13-1400-årene, med flere beboelseshuse. Uden om husene har man bl.a. haft brønde, som der indtil videre er fundet mindst seks af, hvoraf én havde bevaret rester af trærammen. I gruberne og affaldslagene finder vi spor efter beboernes dagligdag i form af knogler fra deres måltider og hverdagsgenstande, såsom rester af potter og kander, samt mønter, spænder og beslag. Men der dukker også de mere sjældne genstande op, som f.eks. endeknappen til et sværd.

Der er tale om en særdeles spændende udgravning, som rummer store perspektiver i forhold til at forstå købstadens udvikling op gennem middelalderen.

Praktisk

Onsdag d. 10. maj fra 16.30 til 17.30.

Indgangen til udgravningen er overfor Krigsagervej 2 i Søborg, Gribskov.

Adgangen er gratis og alle er velkomne.

Fint lille spænde fra middelalderen. Fundet med detektor.

 

Detaljer

Dato:
10. maj 2023
Tidspunkt:
16:30 - 17:30
Pris:
Free
Begivenhed Kategorier:
, , ,

Arrangør

Museum Nordsjælland

MENU