For tiden kan du se en lille boreplatform i Frederiksborg Slotssø. Den skal give os et spændende indblik i 12.000 års historie. Den skal nemlig hente en lang borekerne op fra søens bund, der kan fortælle os, hvilke planter, der har groet i området omkring søen. Slotssøen har været der siden istiden og er derfor særlig velegnet til formålet. Projektet er et samarbejde mellem Nationalmuseet, Museum Nordsjælland og Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Isen efterlod et nøgent landskab, der langsomt voksede til, først med græsser og småbuske, siden med skov. År for år havnede pollen fra planter, der voksede i landskabet, på søens bund. Hvert niveau i søens lagserie indeholder blandt andet velbevarede pollen, frø og andet materiale, der afspejler plantelivets sammensætning på et givet tidspunkt. Lagserien skal tidsfæstes ved hjælp af kulstof 14-dateringer. Borekernen er altså én lang historiebog.
Det kræver eksperter at læse den historie. De kaldes pollenbotanikere, som i et laboratorium undersøger borekernen i mikroskop. ‘Bogen’ fortæller historien om vegetationen, men også om områdets kulturhistorie. Sammen med planternes indtog ved istidens afslutning kom mennesker til området. De påvirkede naturen, navnlig da landbruget blev indført for omtrent 6000 år siden. Skoven måtte vige for marker til kornavl og arealer til husdyrgræsning, alt sammen kan det aflæses i pollenprøverne. Sammensætningen af pollentyperne viser for eksempel rydninger af skov og tilstedeværelsen af korn og andre planter, som kom med landbruget.
Pollen fra græs.
Boringen i Frederiksborg Slotssø sker som et led i et forskningsprojekt, der er et samarbejde mellem Nationalmuseets afdeling for Miljøarkæologi og Materialeforskning, Museum Nordsjælland og Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Projektet skal blandt andet belyse den nordsjællandske skovudvikling fra de første små aspe- og piletræer fik rodfæste og frem til 1800-tallets produktionsskov.
Et særligt spørgsmål, der skal undersøges, er den lokale bebyggelsesudvikling i ældre jernalder. Mange års arkæologiske undersøgelser viser, at agerbruget og bosættelserne fulgte forskellige mønstre fra egn til egn. Dele af Nordsjælland blev mere eller mindre forladt i tiden omkring Kristi fødsel, hvor visse områder sprang i skov, mens bebyggelserne andre steder fortsatte op gennem jernalderen. Borekernen fra Slotssøen kan belyse, hvad der skete på den egn, hvor landsbyen Hillerød senere blev anlagt. Navneendelsen ‘rød’ betyder ‘rydning’. Det peger på, at der blev ryddet skov for at skaffe plads til landsbyen Hillerød, da den blev anlagt engang i den tidlige middelalder.
Pollen fra korn og hassel.
Projektet med boringen i Slotssøen og den efterfølgende undersøgelse af borekernen – som vil strække sig over godt et års tid – er støttet med en bevilling på 1 mio. kr. fra 15. Juni Fonden og 150.000 kr. fra Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Arkæologiske søgegrøfter i Salpetermosen med Frederiksborg Slotssø i baggrunden.