Gennem de seneste uger har borgere i Frederiksværk betragtet de store maskiner og gravearbejdet, som foregår i kanalen. Her arbejder entreprenører med et omfattende renoverings- og forskønnelsesprojekt, iværksat af Halsnæs Kommune.
Måske har årvågne tilskuere bemærket, at der også har gået arkæologer fra Museum Nordsjælland og udgravet jordlagene i samarbejde med museumsinspektører fra Industrimuseet Frederiks Værk.
Arkæologisk udgravning i kanalen
Frederiksværk er et af Danmarks tidligste industrimiljøer og kanalen har alle dage været et vigtigt element i byens ca. 250-årige historie. Kanalens forløb er ændret mange gange gennem tiden. Nye forløb er gravet ud og andre er fyldt op. Når der graves ned gennem jordlagene, kommer ældre konstruktioner frem i lyset. De kan ses som koncentrationer af kampesten, der følger ældre faser af kanalen.
Nogle steder dukker også konstruktioner af træ frem. Selvom kanalens forløb gennem tiden kan følges på gamle kort, findes der ingen nærmere beskrivelser af, hvordan de forskellige konstruktioner har været opbygget, ligesom det heller ikke nødvendigvis er alle konstruktioner, som er registreret eller optegnet. Nogle konstruktioner, som eksempelvis kantforstærkninger, kan have haft en lang levetid, mens andre konstruktioner kan have tjent midlertidige formål, og kun været brugt i en kort periode. De arkæologiske undersøgelser kan derfor give os nye oplysninger og detaljer, som ikke er registeret i skriftlige kilder.
Kort over Frederiksværk fra 1758. Cirklen viser det undersøgte område. Bemærk, at nord er mod venstre.
Et bolværk fra 1700-tallet?
Det er aldrig til at vide på forhånd, hvor meget der er bevaret under jorden fra tidligere tider. Nogle gange er alt fjernet, genbrugt eller gået til, og i andre tilfælde kan vi være heldige at finde velbevarede spor af anlæg fra fortiden. I områder med vand er der ofte gode muligheder for, at anlæg af træ er bevaret – og i dette tilfælde var der også bonus, da der hurtigt viste sig flere forskellige plankebyggede konstruktioner.
Bolværk af træ fra kanalens tidlige fase. Træet ser solidt ud, men så snart det tørrer, går det til. Prøver af bjælkerne kan forhåbentlig give en datering. Foto: Museum Nordsjælland.
Det blev hurtigt tydeligt, at konstruktionerne repræsenterer forskellige faser og funktioner, som kan adskilles tidsmæssigt: Fra den tidligste fase har vi blotlagt et velbevaret bolværk af træ, som har været en forstærkning af et hjørne mod nord/vest. Bolværket målte knap 5 meter i samlet længde og bestod af vandrette planker fastgjort til lodretstående kraftige pæle med lidt over en meters afstand mellem hver.
Det ser ud til, at kanalens sider har været opbygget med kampesten, og at man på hjørnet, hvor kanalen slog et skarpt knæk, har forstærket yderligere med en konstruktion af træ, for at forhindre erosion. Bolværket kan stamme fra kanalens første fase og dermed være konstrueret allerede i første halvdel af 1700-tallet.
Museum Nordsjællands arkæologer undersøgte de skjulte konstruktioner fra fortiden.
Kanalforløb ændres med tiden
Ved at sammenligne gamle kort kan man se, at kanalens forløb i det udgravede område er ændret i perioden mellem 1845 og 1868. Ændringen stemmer overens med koncentrationer af hhv. naturformede kampesten og huggede granitblokke iagttaget i udgravningen.
Der blev desuden blotlagt flere andre plankekonstruktioner og diverse pæle, som viste sig at være meget nye set med arkæologers øjne – de kunne nemlig genfindes på fotografier fra 1965-66. Fundmaterialet omkring dem afspejlede fint hverdagslivet fra perioden – med fiskesnøre, øl- og sodavandsflasker, blikdåser og sågar en fin sæbeskål af glas fra et parisisk parfumeri. Der har været tale om midlertidige konstruktioner, til brug under det store ombygningsarbejde, hvor en del af kanalen bliver opfyldt og der blev støbt betondæk.
Således har vi arkæologisk kunnet følge kanalens historie gennem 300 år og frem til nutiden, hvor kanalen atter føres tilbage til noget, der skal ligne dens oprindelige udseende.
Kanalen i første halvdel af 1900-tallet. Foto: Arkiv, Industrimuseet Frederiks Værk.
Kanalen er ejet af Naturstyrelsen, men er samtidig et fredet fortidsminde. Slots- og Kulturstyrelsen er myndighed og har givet den nødvendige dispensation til renoveringsarbejdet, der gennemføres af Halsnæs Kommune og Realdania, som en del af projektet ‘Stålsat By’. Arbejdet i kanalen har til formål at tydeliggøre den som drivkraft i den historiske Frederiksværk By.