Februar 2024, Ny direktør på Museum Nordsjælland

Det er med stor fornøjelse, at vi byder vores nye direktør Julie Bouchet velkommen.

Hun kommer fra en stilling som leder af Observatoriet i Brorfelde, hvor hun har stået bag udviklingen af både attraktionen og organisationen igennem de sidste 10 år. Herfra trækker hun på en solid erfaring inden for både organisationsudvikling, forretningsudvikling og projektstyring. I stillingen som leder af Observatoriet i Brorfelde har Julie haft et tæt samarbejde med en bred vifte af landets fonde og øvrige kulturaktører.

Julie Bouchet er uddannet cand. mag i Kommunikation fra Aalborg Universitet med speciale i oplevelsesdesign. Hun står blandt andet bog bogen ’Oplevelsesdesign’ i et samarbejde med Christian Janzten og Mikael Vetner.
Julie er desuden bestyrelsesmedlem i Organisation af Danske Museer og Historiske Dages Advisory Board.