Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fernisering på Fuglsanghus: Hørsholm – byen og dens gader

28. august 2021 : 14:00 - 16:00

Gratis

Hørsholm Kunstforening, Hørsholm Lokalarkiv og Hørsholm Egns Museums inviterer til fernisering lørdag 28. august kl. 14-16.

Se den nye udstilling ’Hørsholm – byen og dens gader’. Udstillingen viser et spændende udpluk at Hørsholm Lokalarkivs store samling af fotos og postkort, malerier fra Hørsholm Egns museum – og film om Hørsholm gennem tiden.

Museumsdirektør Ole Lass Jensen vil desuden redegøre for Museum Nordsjællands planer om et nyt museum i Hørsholm, der handler om oplysningstiden og livet på Hirschholm Slot.

Udstilling er arrangeret af Hørsholm Kunstforening i samarbejde med Hørsholm Lokalarkiv og Hørsholm Egns Museum.

Udstillingen har åbent d. 28. august til d. 3. oktober, fredag, lørdag og søndag,  kl. 11-16.
Fuglsanghus, Gl. Hovedgade 2. 2970, Hørsholm

Om udstillingen

Hørsholm Lokalarkiv har mange tusinde fotos hvoraf man kan se ca. 8.500 på arkiv.dk. Med de mange fotos er det selvfølgelig ikke noget problem at fylde Fuglsanghus’ vægge med fotos – problemet er at vælge. Her er valget faldt på fotos af og fra en række af kommunens gader og iøjnefaldende bygninger. Man kan således se fotos af Hovedgaden, Hørsholm Klædefabrik, Usserød Kongevej, Hørsholm Kirke, Hørsholm Mølle, Rungstedvej, Opnæsgård, Fuglsanghus, Hørsholm Skole og Usserød Sygehus. Udstillingen rummer 225 fotos og postkort samt 18 malerier.

En vigtig del af arbejdet på Hørsholm Lokalarkiv består i at forsyne postkort og fotos med pålidelige oplysninger om fotografierne og postkortene. Det gælder oplysninger om, hvornår fotografierne er taget, hvor de er taget, hvem og hvad det er, man ser på fotografierne – og hvem der har taget dem. Disse oplysninger fremgår af et lille hæfte, man kan få, når man besøger udstillingen. Hvis man har rettelser og/eller tilføjelser til data, har man mulighed for at komme frem med dem på udstillingen. Her kan man få udleveret et lille rettelsesblad, hvor man kan skrive sine rettelser og/eller tilføjelser, og meget gerne skrive, hvorfra man har sin viden om fotografiet.

I 1949 var det 100 år siden Danmark fik sin første frie grundlov. Det ville Hørsholm Kommune fejre og det blev gjort med et historisk optog. I optoget optrådte forskellige figurer, som har spillet en rolle i Hørsholms historie. For eksempel sås dronning Margrethe 1. som i 1391 erhvervede Hørsholm Gods. Dette optog blev filmet, og filmen kan ses på udstillingen.

Det samme gælder to andre film: ‘Hørsholm Skønhed og romantik – et tidsbillede fra 1960’erne’ lavet i 1966 og filmen ‘Hørsholm en by i udvikling’ fra 1973. De to film giver to forskellige syn på Hørsholm, ligesom de afspejler de ændringer, der skete mellem 1966 og 1973.

Detaljer

Dato:
28. august 2021
Tidspunkt:
14:00 - 16:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangører

Hørsholm Egns Museum
Hørsholm lokalarkiv
Hørsholm Kunstforening

Sted

Fuglsanghus
Gl. Hovedgade 2
Hørsholm, 2970 Danmark
+ Google Maps

MENU