Risengrød hører julen til, og tæt knyttet til risengrød er grødfadet. Tidligere var et grødfad en helt almindelig genstand, mens det i dag er associeret med nisser og risengrød. Mindre kendt er derimod redskabet, som pottemageren kunne have brugt til at modellere fadet med.
I 2012 udgravede Museum Nordsjælland udkanten af et pottemagerværksted i Freerslev by vest for Hillerød. Selve værkstedet blev ganske vist aldrig fundet, men det var helt tydeligt, at der havde været gravet efter ler på stedet. Det var fundene af både fejlbrændt og fejlglaseret keramik, som ledte tankerne hen på et regulært pottemagerværksted. Og fundet af et lille redskab bestyrkede teorien. Dette lille pottemagerredskab er usædvanligt, da det er udført i ben i stedet for træ, som ellers er almindeligt.
Stykket har en gennemboring i den ene ende, hvori man kunne fastgøre en snøre, som kunne bindes om håndleddet. At redskabet har været flittigt anvendt, vidner skævsliddet om. Man skal forestille sig, at pottemageren brugte redskabet på indersiden af sit lertøj, mens drejeskiven kørte rundt, så keramikken kunne modelleres.
At der skulle gemme sig et pottemagerværksted netop her, og at keramikken peger på slutningen af 1600-årene er særligt spændende. For Christian V’s danske lov fra 1683 forbød produktion af glaserede og brændte potter uden for købstæderne. Eftersom Freerslev ikke var en købstad, må man overveje om ikke dette pottemagerværksted i så fald var illegalt?
På egnen var det helt tilbage til middelalderen en fast tradition at producere keramik. Man kan derfor forestille sig, at pottemageriet i Freerslev afspejler en vis civil ulydighed på området fra tid til anden. I øvrigt tyder det på, at forbuddet mod landpottemageri var vanskeligt at håndhæve, for i løbet af 1700-årene opstod der igen spredte pottemagerværksteder på landet.
Vender man tilbage til pottemageren fra Freerslev, så er spørgsmålet, om der blandt det fejlbrændte og fejlglaserede lertøj gemte sig dele af grødfade? Det gjorde der desværre ikke.
