I ‘Jægerens sidste måltid’ kan man læse om et måltid, som man helt usædvanligt har kunnet bestemme til blandt andet at bestå af skrubbe og ål. Det er sjældent nemt at bestemme sammensætningen af oldtidens måltider, da de fleste ingredienser meget hurtigt rådner og forsvinder, hvad enten der er tale om madaffald på selve bopladsen eller efterladenskaber fra toiletbesøg i naturen.
Vil man derfor vide mere om måltiderne, er man nødt til at sammenstykke analyser af for eksempel planterester, dyreknogler og isotoperne C12 og C13, for at finde frem til, hvilke dyr og planter, man har spist, og derefter kombinere det med de muligheder, man dengang havde for tilberedning. I jægerstenalderen hentede man en stor del af føden i havet, og det er nærliggende at tro, at man har kogt fisk og skaldyr med årstidens friske planter, frugter og nødder til en dejlig suppe eller grød.
Det har dog ikke været helt nemt at lave mad i jægerstenalderen, for først i den sidste del af Ertebølletid fik man kendskab til lerkrukker, som man kunne bruge til madlavning over den åbne ild. Indtil da har man sandsynligvis kogt ved hjælp af indirekte opvarmning med varme sten, som man kender det fra andre steder i verden. Nogle steder har man brugt en tætflettet kurv eller en træskål, men mindre kunne også gøre det. En fordybning i jorden, foret med et skind, kunne fungere som kogekar (her er det vigtigt at vende hårene ud af!). I et bål opvarmede man knytnævestore granitsten. Når de var hvidglødende, blev de fisket ud af bålet med et par grene, hurtigt dyppet i rent vand for at fjerne det meste aske, og derefter dumpet ned i skindet med vand. Når stenene havde afgivet deres varme, blev de varmet op igen i bålet. Ved hele tiden at skifte stenene ud, kunne man holde maden i kog i skindbeholderen uden at brænde hul i skindet.
Man kan forsøge sig med lidt stenaldermadlavning over bål i haven, og her må man gerne snyde lidt og benytte en gammel gryde. Det er en aktivitet, som hele familien kan være med til.
Opskrift på fiskesuppe
Du skal bruge: 1 liter havvand (tilsæt 2 tsk. salt til 1 liter ferskvand), ½-1 liter ferskvand, ca. 800-1000 gram hel fisk med ben – enten en stor eller flere små (skrubbe, makrel og hornfisk smager rigtig dejligt), en håndfuld rejer med skal (frosne), evt. en håndfuld friske muslinger, ½ liter nyplukkede brændenældeblade og mælkebøtteblade, et par tynde rødder (f.eks. pastinak eller mælkebøtte) og en lille håndfuld knækkede hasselnødder (halvgamle, tørre nødder fra jul er fint).
Ingredienser til fiskesuppe.
Sådan gør du
Tænd op i bålet og sæt en gryde med vand over ilden. Rødder vaskes grundigt, så der ikke er jord på, og skæres i små stykker eller flager. Bladene skylles, og stilke og midterribber skæres fra. Planter og nødder lægges i gryden. Dernæst skal fisken renses og indvoldene smides væk (rogn kan evt. koges med). Hoved og hale skæres af og kommes i gryden, da de giver den gode smag (som en bouillonterning).
Lad suppen koge i 15 minutter. Skær fisken i mindre stykker, så den kan komme ned i gryden. Lad benene blive i fisken og skindet blive på, ellers koger fisken nemt ud og bliver til “fnuller”. Kom rejer/muslinger i gryden og kog op. Læg fiskestykkerne i og ‘skru ned for varmen’ ved at sætte gryden i kanten af bålet. Fisken er færdigkogt, når kødet ikke længere er ‘halvgennemsigtigt’ og nemt kan skubbes af benene. Koger fisk for længe, bliver den tør.
Husk at vaske hænderne grundigt når du laver mad, og pas på der ikke kommer jord på den rå fisk, da det kan give en ubehagelig madforgiftning.
Velbekomme!
Du skærer, jeg holder!
Fiskehovedet kommes i suppen.