Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag: ”Haabet – om de danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943”

18. oktober 2018 : 14:00 - 15:00

50 kr.
Gilleleje Kirke oktober 1943

Museumsinspektør Søren Frandsen fortæller om forholdene i Gilleleje under de danske jøders flugt til Sverige i oktober 1943.

I løbet af den første uge af oktober skulle 500-600 jøder skjules, indtil det var muligt at sejle dem til Sverige.

I alt ca. 1300 flygtninge blev bragt over Sundet fra Gilleleje området, men for over 100 blev det en tragedie, da chefen for den tyske grænsekontrol i Helsingør Hans Juhl, kaldet Gestapo-Juhl, fik held til at fange dem; 60 blev taget på Gilleleje kirkes loft. Juhl udførte sin opgave meget nidkært, selvom besættelsesmagten i Danmark forsøgte at minimere aktionen mod de danske jøder for at kunne fortsætte fredsbesættelsen, der var en særaftale mellem de tyske myndigheder og den danske regering.

I fiskerlejet herskede en giftig atmosfære og en hektisk stemning, hvor man aldrig kunne føle sig sikker, når man talte med fremmede. Der blev trods disse vanskelige forhold ydet en stor humanitær indsats af befolkningen i Gilleleje og omegn.

Foredrag ved museumsinspektør Søren Frandsen, Museum Nordsjælland – med adgang til kirkeloftet.

Entre kr. 50 ved kirkedøren. Til fordel for Gilleleje kirkes ”Julehjælp- hele året”

Se oversigt over alle arrangementer i anledning af 75 året for de danske jøders flugt til Sverige.

Detaljer

Dato:
18. oktober 2018
Tidspunkt:
14:00 - 15:00
Pris:
50 kr.
Begivenhed Kategori:

Arrangører

Gilleleje Kirke
Museum Nordsjælland

Sted

Gilleleje Kirke
Gilleleje Hovedgade 43
Gilleleje, 3250 Danmark
+ Google Maps
Telefon
4830 3776
Se Sted hjemmeside

MENU