Forskningsstrategi 2023-2027 for arkæologi og nyere tids afdelinger.
Der går en rød tråd gennem mange af de udvalgte forskningstemaer, som forholder sig til den vedtægtsbestemte fokusering på det regionale nordsjællandske særpræg.
Det er museets ambition, at nogle af de planlagte forskningsprojekter i strategiperioden 2023-27 skal gennemføres inden for museets driftsbudget. De større forskningsprojekter forudsætter eksterne tilskud.
Download museets strategiplan 2023-2027 som pdf.
Forskningsstrategi – arkæologi
I strategiperioden sker der delvist et brud med periodeopdelingen, der har kendetegnet de tidligere strategier, til fordel for en mere bredt favnende temabaseret opdeling. Temaerne vil være faste for strategiperioden, men de underliggende projekter vil bestå af en dynamisk masse, der kan justeres eller ændres løbende.
Forskningsstrategien har et særligt fokus på menneskets samspil med det særegne nordsjællandske landskab. Landskaber inddrages i museets arkæologiske forskning, som mere end blot en passiv part, men som et grundvilkår for fortidens mennesker. Samspillet mellem natur og kultur ændrede sig over tid, men har altid haft afgørende betydning for såvel naturens som samfundets udvikling.
Museets arkæologiske forskning fokuserer frem til 2027 på følgende hovedtemaer:
Udnyttelsen af vådområderne
Vådområder er en bred term, som her anvendes om alle typer fugtige områder lige fra våde enge til høj- og lavmoser, kildevæld, åer og søer. I det nordsjællandske perspektiv inddrages fjorde også i denne sammenhæng. Vådområderne har før landboreformerne og dræningerne været et langt mere markant element i de nordsjællandske landskaber, end i dag. Egnens befolkning har til forskellig tid forstået at tilpasse sig til og leve med og af de muligheder, som vådområderne gav. De har derfor haft stor indflydelse på bosættelsesstrukturer, subsistensgrundlag og ressourceudnyttelse gennem tiderne.
Bosættelsesmønstre
Mennesket har til alle tider bosat sig i områder med gunstige levevilkår. Ofte er det adgangen til livsvigtige ressourcer, der har været bestemmende for hvor og hvordan, man har udnyttet landskabet. Dette afspejler sig i sporene efter bosættelse – det være sig i form af huse, gårde, landsbyer, grave, vejforløb, vandmøller og affaldshåndtering mm. Det er ikke tilfældigt, hvordan man har udnyttet landskabet, og forskningstemaet sætter fokus på de mangefacetterede aspekter af disse valg.
Teknologi og håndværk
Undersøgelser af håndværksrelaterede genstande, anlæg og teknologier kan bidrage til at beskrive særlige træk ved en bosættelse, hvad enten der er tale om materialet fra en bronze- eller jernalderboplads eller fra en middelalderlig landsby. Fundene kan også indgå i analyser af relationer mellem bosættelser, herunder handel og udveksling. Endelig kan detailstudiet af enkelte elementer fremhæve særlige aspekter i Nordsjælland, som f.eks. den koncentration af jernalderbopladser med spor fra jernproduktion, der ses ud mod Øresund.
Urbanitet
Urbanitet omfatter her bebyggelser af bymæssig karakter, herunder markeder, købstæder, religiøse bygninger og befæstninger. I løbet af vikingetid-middelalder opstår nye bebyggelsesformer som konsekvens af stadig mere komplekse handelsnetværk. I større omfang end tidligere bliver byerne i Nordsjælland afhængig af kontakterne udadtil – både når det gælder forsyninger og forsvar. Handel og håndværk koncentreres i byerne, og indbyggerne rammes kollektivt af katastrofer som krige og epidemier.
Det er museets ambition, at der i strategiperioden publiceres mindst 8 fagfællebedømte artikler i internationale tidsskrifter og 12 fagfællebedømte artikler i nationale tidsskrifter. Dette imødekommer Slots- og Kulturstyrelsens krav om mindst 18 fagfællebedømte artikler inden for en 5-årig periode. Desuden er målet, at der i løbet af de næste 10 år er publiceret artikler i så stort et omfang, at man udefra kan få en opdateret indsigt i Nordsjællands forhistorie.
Forskningstema: Udnyttelsen af vådområderne
Projekt: De Glemte
Tollundmanden er et ikon for moseligene både nationalt og internationalt. De omkring 50 nordsjællandske moselig er derimod helt ukendte. Selvom de er bevaret som skeletter, er de stadig moselig, der kan bidrage med ny viden.
Ligesom de mumificerede eksemplarer har skeletterne også modtaget en anderledes dødebehandling. Moselig er i Danmark typisk fortolket som menneskeofre, bl.a. pga. deres sjældenhed, og den særprægede behandling de har modtaget, og derfor omtales de undertiden som ”det største offer”. Dette er imidlertid en moderne etik, som ikke nødvendigvis afspejler den forhistoriske, hvilket de løsfundne menneskeknogler understreger. Disse knogler er heller ikke begravet på traditionel vis, alligevel er de sjældent undersøgt nærmere eller relateret til moseligene, men fra Nordsjælland findes der ca. 50 sådanne fund fra vådområder.
Tilsammen vidner de to fundgrupper om en anden tilgang til død, menneskelig værdi og etik end den nutidige. Ved at inddrage begge fundgrupper opnår man et bredere indblik i de forhistoriske tilgange til spørgsmål omkring etik, gravskik, menneskeofring og forfædredyrkelse. Dette projekt vil studere fænomenerne på tværs af de forhistoriske perioder, hvilket vil give mulighed for at diskutere fænomenerne i et langtidsperspektiv. Dermed vil projektet udfordre en række dogmer relateret til moselig og menneskedele, både hvad angår deres datering og betydning samt hvordan de afspejler de forhistoriske samfund på en lang række væsentlige punkter.
Forskningsprojektet er over en toårig periode støttet med 761.000 kr. fra Kulturministeriets Forskningsudvalg.
Samarbejdspartnere: Nationalmuseet, Panum Instituttet, Manchester University, the Bog Body Network.
Projekt: ‘Lad fortiden vise vej… Tibirke vejen’
Oldtidsvejen ved Tibirke, der har status som synligt fortidsminde, skal frem i lyset igen. I dag fremstår fortidsmindet tilgroet af mos på trods af Naturstyrelsens jævnlige græsslåning. Vejen ønskes tydeliggjort ved en grundig afrensning og etablering af ny pumpe til at holde vandspejlet nede. Dertil kommer ny og tidssvarende kulturhistorisk formidling. Desuden planlægges supplerende arkæologiske undersøgelser af den sydlige del af arealet. Disse skal klarlægge, hvorvidt vejen fortsætter ind på dette areal, og i så fald, hvor den møder fast grund. Desuden skal det afdækkes, om der er yderligere deponeringer af dyr eller genstande, i stil med dem, der blev fundet i 1940’erne i tilknytning til den brolagte vej.
Oprensningen og de supplerende undersøgelser skal munde ud i en bedre formidling af vejen. Dertil kommer en fagfællebedømt artikel, som vil samle op på resultaterne fra 1940’erne og 2023.
Projektet er hovedsageligt eksternt finansieret af Nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Samarbejdspartnere: Nationalpark Kongernes Nordsjælland, Naturstyrelsen & Kulturstyrelsen.
Forskningstema: Bosættelsesmønstre
Projekt: De nordsjællandske fjordsystemer og forholdet mellem kyst- og indlandsudnyttelse i senmesolitikum
Projektet skal belyse stenaldermenneskenes skiftende livsvilkår, dagligliv og riter over 5000 år i den vestlige Øresundsregion.
Gennem samlende analysearbejde og publicering skal levevilkår og forhold mellem kyst- og indlands-bosættelserne belyses. Museets ansvarsområde dækker over områder, hvor nogle af Sydskandinaviens vigtigste lokaliteter fra ældre stenalder er udgravet. Især de fossile fjorde ved Vedbæk og Nivå har tidligere været i fokus pga. deres rige bosættelser med grave og hytter. Fra indlandet kendes større bosættelser ved Salpetermosen.
Der iværksættes nye naturvidenskabelige undersøgelser af udvalgte dele af materialet fra lokaliteterne i samarbejde med eksterne institutioner, for at afprøve nyudviklede analysemetoder der kan give ny viden, som hidtil ikke har været mulig at opnå.
Samarbejdspartnere: Globe Institute Københavns Universitet, Statens Naturhistoriske Museum, Vedbækfundene, Nationalmuseet, Durham University England.
Projekt: Maglemosekulturen i Nordsjælland
Projektet skal skabe et samlet overblik over maglemosekulturens udbredelse og landskabsudnyttelse i Nordsjælland.
Maglemosekulturen har længe været en underbelyst del af mesolitikum i Nordsjælland. Dette forhold har en række udgravninger med stort forskningsmæssigt potentiale i de seneste år rykket ved. Resultaterne af udgravningerne skal indgå i en sammenfattende syntese over periodens bosættelse og dens brug af landskabet. Forskningen i perioden vil inddrage de mange naturvidenskabelige analysemetoder, som i de seneste år har været med til at åbne op for en række nye aspekter omkring subsistensøkonomi og klimatisk tilpasning.
Samarbejdspartnere: Roskilde Museum, Vikingeskibsmuseet, Globe-Institute Københavns Universitet, Saxo-instituttet Københavns Universitet, Miljø- og materialeforskning Nationalmuseet, Statens Naturhistoriske Museum.
Projekt: Udviklingen i bosættelserne i anden halvdel af 4. årtusinde f.Kr. i Nordsjælland
Forskningsprojektet skal skabe et overblik over det store bopladsmateriale fra tiden mellem 3500 og 3000 f.Kr., som museet har udgravet gennem de seneste 30 år. Blandt perspektiverne er især en større samlende syntesedannelser over ud- og afviklingen af tragtbægerkulturens bopladser. Således synes der at ske en bopladsekspansion ved overgangen mellem TNI og TNII, (ca. 3.500 f.Kr). Antallet af bopladser er fortsat højt i MNI, (3.300-3.100 f.Kr.), hvorefter bopladserne synes at forsvinde. Først i MNV (2.900-2.800 f.Kr.) ses der igen bopladser i Nordsjælland, og da kun som få og spredte kendte fund.
Som en del af projektet arbejdes der med mere præcise dateringer af de forskellige typer af ornamentik, der ses på tidens lerkar. Netop ornamentikken har altid været opfattet som en god dateringsmarkør, da den skifter op gennem 4. årtusinde. Ved at datere lipider og madskorpe på ornamenterede skår, kan vi få et mere nuanceret billede af dateringen af ornamentikken i 4. årtusinde, hvor mange bopladser ellers blot dateres generelt til TNII-MNI. Forhåbentlig kan billedet blive så præcist, at vi kan få et faktuelt indblik i bopladsernes antal. Det er målet, at vi fremadrettet i højere grad kan bruge ornamentikstilene til en snæver og mere korrekt datering, end tilfældet er i dag.
Projekt: ‘Marine perspectives on mobility and relationships in the Late Bronze Age Northeast Denmark’
Som en del af det interdisciplinære forskningsprojekt “The Tales of Bronze Age People”, vil dette projekt fokusere på strontiumisotop analyser til belysning af flere aspekter af marint kostindtag og dets betydning for diskussionen om social mobilitet -og relationer. Spørgsmålene skal primært besvares ud fra prøver fra gravpladsen Sølagerhuse/ St. Karlsminde fra bronzealderens periode IV, som blev udgravet i 1939. Denne skal ses I sammenhæng med den samtidige boplads Højbjerggård ca. 1700 meter derfra, som blev udgravet i 2006-07. Gravpladsen omfattede to gravlagte individer, formentlig kvinder, hvori der lå fiskekroge af bronze. På bopladsen blev der fundet et uhørt stort indslag af torskeknogler, der vidner om specialiseret fiskeri, som formodentlig er et udtryk for linefiskeri. På bopladsen foregik der støbning af en speciel bronzelegering, og den samme legering fandtes i bronzerne fra gravene – dermed er der flere elementer, som knytter gravplads boplads sammen.
Projektet vil koncentrere sig om tre hovedspørgsmål:
• Kan en marin diæt aflæses af strontiumisotopanalyser?
• Kan strontiumisotopanalyserne fra gravene indikere en social mobilitet?
• Hvad er implikationen af, at det tilsyneladende er kvinder, som er gravlagt med fiskekroge?
Samarbejdspartner: Nationalmuseet.
Projekt: Bebyggelsestraditioner belyst gennem 14C-daterede hustomter fra jernalderen
I planperioden vil museet behandle lokaliteter fra både ældre og nyere udgravninger, hvor der foreligger omfattende 14C-dateringer af hustomter. Dette skal munde ud i en fremlæggelse af husmaterialet fra Nordsjælland. Dateringer vil kunne belyse spørgsmålet om, hvorvidt der har været en flerstrenget regional bebyggelsesudvikling op gennem jernalderen, hvilket der synes at være indikationer på.
Projekt: Skov- og landskabsudvikling i Nordsjælland
Nationalmuseet og Museum Nordsjælland har etableret et projekt, der på baggrund af bl.a. pollenanalyser skal undersøge skov- og landskabsudviklingen i Nordsjælland. Pollenanalyserne omfatter borekerner fra to lokaliteter: (1) Hillerød Slotssø, hvor der skal udbores en sedimentkerne, som dækker hele den holocæne epoke, dvs. fra i dag og tilbage til istidens afslutning. Det resulterende pollendiagram vil give et generelt indblik i Nordsjællands skov- og vegetationshistorie og afspejle de kulturpåvirkninger, der har fundet sted siden oldtiden. (2) Birkerød Sø, hvorfra der tidligere er hjemtaget en borekerne mhp. at undersøge landbrugsekspansionen i yngre bronzealder og ældre jernalder og den tilsyneladende affolkning, der sker i dele af Nordsjælland i tiden omkring Kristi fødsel.
Projektet er finansieret af 15. Juni Fonden med 1 mio. kr. og Nationalpark Kongernes Nordsjælland med 150.000 kr.
Forskningstema: Teknologi og håndværk
Projekt: Spor efter jernproduktion
Spor fra jernproduktion på såvel gamle som nye udgravninger har vist, at denne del af subsistensøkonomien fandtes i større og mindre omfang og på forskellige bopladstyper i hele museets arbejdsområde. Karakteren og variationsbredden er endnu uafklaret, og der kommer hele tiden nye fund til. Ved at fokusere på forskelle og ligheder mellem pladserne er det målet at belyse metalhåndteringens karakter og eventuelle lokale særpræg. En analyse af de nordsjællandske fund kan med fordel sættes i relation til tilstødende regioner i både Danmark og Sverige. I første omgang publiceres ovnmaterialet fra Mørdrup, men inden for strategiperioden tilstræbes ligeledes en oversigt over fund af slagger og ovne fra hele Nordsjælland.
Forskningstema: Urbanitet
Projekt: Søborg
De statslige planer om naturgenopretning af Søborg Sø i 2023, er langt fremskredne og indebærer fortsat fokus på området i planperioden. I kulturhistorisk sammenhæng udmærker området sig ved at omfatte Søborg Slotsruin, der i middelalderen var en af Danmarks vigtigste rigsborge. I ly af borgen lå en købstad, der var opkaldt efter borgen. Købstaden blev senere erstattet af en landsby, men den store kirke fra 1200-tallet vidner stadig om købstadstadens engang så store menighed. Spørgsmålet er hvorfor Søborg Slot og By blev placeret ved denne sø, og hvilken betydning landskabet fik for bebyggelsens udvikling.
Med midler fra Kulturministeriets Forskningsudvalg gennemfører Museum Nordsjælland, Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen frem til 2024 undersøgelser, der skal belyse byen og borgen i en større nordsjællandsk sammenhæng.
Projekt: Helsingør
Materiale fra arkæologiske undersøgelser i Helsingør vil i planperioden blive genstand for nye undersøgelser, som skal sætte byen ind i en større sammenhæng. Projektet vil fokusere på to forhold:
• En undersøgelse af byens opland, dvs. det område, der stod for leverancerne af fødevarer til købstaden, som foruden dele af Nordsjælland omfatter dele af de gamle danske områder øst for Øresund. Projektet gennemføres som led i samarbejdet ”Sjællands Middelalder”.
• En undersøgelse af, hvordan svenskekrigen 1658-1660 påvirkede byens indbyggere og topografi. Der søges i samarbejde med bl.a. Århus Universitet og Københavns Museum eksterne forskningsmidler til gennemførelse af projektet.
Projekt: Esrum Kloster
Den arkæologiske viden fra de sidste 50 års udgravninger indenfor klostermuren og på selve klosteret er omfattende, men den trænger til en grundig gennemgang og analyse, der skal lede hen mod en publicering af resultaterne. Desuden skal den arkæologiske viden holdes op mod både de skriftlige kilder og en bygningshistorisk gennemgang, hvorved klosterets historie kan belyses ud fra flere indgange, som alle rummer ny viden, der endnu ikke har været publiceret.
Projektet finansieres delvist af eksterne midler.
Samarbejdspartnere: Esrum Kloster og Møllegård, Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Københavns Universitet.
Forskningsstrategi – nyere tid
Grundstammen i museets forskning inden for Nyere Tid ligger i at undersøge og udpege det, som kan betragtes som særegent ved Nordsjælland i et kulturhistorisk perspektiv. Det være sig både på lokalt, regionalt og nationalt plan. På den baggrund har museet udvalgt tre overordnede temaer for forskningen inden for nyere tids kulturhistorie i strategiperioden 2023-2027:
Nordsjællands krongods
Størstedelen af Nordsjælland var krongods fra anden halvdel af 1500 og frem, hvilket har haft afgørende betydning for formningen af det nordsjællandske kulturlandskab med parforcejagtlandskabet, skovlandsbyerne, skovene samt ikke mindst for slotsbyernes udvikling. Nordsjællands betydning som magtcentrum under enevælden vil ligeledes blive belyst.
Oplysningstidens spor i Nordsjælland
Dansk oplysningstid associeres oftest med et lokalt intellektuelt miljø bag Københavns volde eller ved Sorø Akademi. Men mange af de tanker, oplysningstiden generede, blev i praksis udført i kongemagtens nordsjællandske krongods. Her kan f.eks. nævnes Frederik 4.s og biskop Peder Herslebs oprettelse af rytterskolerne, hvoraf adskillige ligger i Nordsjælland, Christian 6.s skolereformer, der havde direkte indvirkning på det nordsjællandske skolevæsen, Sophie Magdalenes landboreformer i Hirschholm og de senere landboreformer, der ikke alene frigjorde bønderne, men også transformerede det nordsjællandske landskab – f.eks. forsøget på at tørlægge Søborg Sø. Sidst men ikke mindst skal det nævnes, at Johann Friedrich Struensee under den famøse Hirschholm-sommer 1771 forfattede et væld af reformer fra et af gemakkerne på Hirschholm Slot – reformer der var direkte affødt af Struensees radikale oplysningsfilosofi.
Kystkulturen
Inden for dette tema undersøges kystkulturen på Nordkysten fra Halsnæs til Helsingør samt Øresundskysten fra Helsingør til Rungsted. Betegnelsen kystkultur dækker i bred forstand fiskerlejernes kulturhistorie, samspillet mellem menneske og natur gennem tiden samt belysningen af den udvikling af fiskerlejerne som et rekreativt område for feriegæster, der har fundet sted fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag. Som et element i studiet af kystkulturen indgår begivenhederne i oktober ’43, hvor mange af fiskerlejerne spillede en central rolle for transporten af jødiske flygtninge til Sverige.
Det tilstræbes, at der i strategiperioden foretages undersøgelser inden for alle tre temaer, og at disse gennemføres delvist for museets driftsmidler. Hvis der tilvejebringes eksterne midler, kan de enkelte projekter udvides.
Forskningstema: Nordsjællands krongods
Projekt: Den kongelige parforcejagt
Parforcejagten var et spektakulært, og for en nutidig betragter, voldsomt skue, hvor man med jagthunde og ryttere jog et udvalgt dyr gennem skoven, til det segnede af udmattelse, hvorefter kongen med sin hirschfænger – en stor jagtkniv – gav dyret nådestødet. Inspirationen til jagtformen havde Christian 5. taget med hjem fra en stort anlagt dannelsesrejse.
Flere steder i sit nordsjællandske krongods fik han omdannet skovene, så der kunne drives denne for tiden fornemste jagtform. Parforcejagtens sindrige system af snorlige og geometrisk anlagte veje i Gribskov og Store Dyrehave samt det mere åbne landskab omkring Jægersborg Dyrehave er den dag i dag velbevaret og af så stor universel kulturhistorisk værdi, at UNESCO i 2015 optog områderne på verdensarvslisten. Trods den fine udnævnelse og det nærtforestående 350-års jubilæum, ved vi, udover nogle detaljerede landskabshistoriske analyser, forbavsende lidt om den danske parforcejagt. Den manglende viden gør det svært at formidle verdensarven til besøgende og at forstå jagtformen som andet end en bestialsk handling.
Noget karikeret kan man påstå, at selve scenen for parforcejagten er undersøgt, mens skuespillet på denne er os ukendt. Nærværende projekts formål er at generere ny forskningsbaseret viden om parforcejagtens funktion under den danske enevælde. Undersøgelsen dækker tiden fra Christian 5.s grundlæggelse af jagten i 1670 og frem til dens afskaffelse i 1777. Projektet er styret af en række spørgsmål, der både belyser parforcejagtens betydning for enevældens trang til at manifestere sin magt i symbolsk form, såvel som de rekreative og mere private formål jagtområderne også dannede ramme om, når den enevældige konge gæstede sit nordsjællandske krongods.
Projektet er finansieret af Kulturministeriets Forskningsudvalg med 726.000 kroner og Nationalpark Kongernes Nordsjælland med 100.000 kroner. Projektet skal generere fem forskningsartikler og en monografi. Projektet blev igangsat i 2020 og forventes afsluttet med udgangen af 2023. Samtidig forventes det, at den viden, projektet genererer, skal danne grundlag for den senere museale formidling af Parforcejagtlandskabet.
Forskningstema: Oplysningstidens spor i Nordsjælland
Projekt: Nordsjællands topografi i 1700-tallet
Dette projekt vedrører generalinspektør og sekretær i Det Danske Kancelli, Erik Johan Jessen, og hans Jessenske Relationer. I 1743 påtog Jessen efter initiativ af Carl og Johan Ludvig Holstein sig den opgave at udarbejde en naturhistorisk, topografisk og historisk beskrivelse over rigets landområder. Trods et ihærdigt indsamlingsarbejde nåede Jessen aldrig at få udgivet det store materiale om Danmark. I stedet overleveredes materialet til teologen Erik Pontoppidan, der benyttede det til udfærdigelsen af Danske Atlas. Pontoppidan udelod imidlertid store dele af Jessens materiale. Navnlig Jessens beskrivelser af Nordsjællands områder indeholder adskillige oplysninger, der giver et værdifuldt indblik i alt fra forholdene for amternes bønder til placeringen af oldtidsmonumenter i landskabet.
Da Jessens materiale ikke har haft nogen større bevågenhed, er det med dette forskningsprojekt intentionen at kaste lys over en vigtig men ofte negligeret kilde til det attende århundredes Nordsjælland. Det var oprindelig hensigten, at projektets resultater mundede ud i en til to fagfællebedømte artikler i en antologi om Jessen i samarbejde med Rigsarkivet. Dette er nu blevet til et større samarbejde, der udover tre fagfællebedømte artikler inkluderer et større redaktionelt arbejde samt transskriberingen af flere kildetekster. Projektet afsluttes i 2023.
Projekt: Struensees reformer
Museum Nordsjælland planlægger at etablere et nyt museum i Hørsholm, som tager udgangspunkt i de begivenheder, der udspillede sig i og omkring det nu nedrevne Hirschholm Slot. Der er tale om en langsigtet strategi, som ud over udstillinger inddrager slottets stadig eksisterende have og produktionsbygninger samt Danmarks ældste frihedsstøtte. Nærværende projekt er derfor tænkt som et udviklingsprojekt, hvis grundlæggende formål er at generere ny forskningsbaseret viden om Museum Nordsjællands samlinger samt geografiske og tematisk-kronologiske ansvarsområde. Resultaterne heraf vil danne udgangspunkt for formidlingen i det nye museum.
Et af det nye museums grundlæggende formål er at fremhæve en hidtil negligeret regional dimension i oplysningstidens præg på Nordsjælland. Det var nemlig især i Nordsjælland, at en stor del af oplysningstidens tankegods blev til reel praksis. Et af de steder, hvor denne transformation fandt sted, var på Hirschholm Slot i sommeren 1771.
På dette tidspunkt fungerede Christian 7.s livlæge Johann Friedrich Struensee som de facto hersker over Danmark-Norge, og fra sit arbejdsgemak på den kongelige nordsjællandske sommerresidens udstedte han et væld af reformer og dekreter. Den historiske interesse for disse har primært været rettet mod Struensees trykkefrihedsforordning samt hans forsøg på at omstrukturere og slanke det dansk-norske statsapparatet. Disse udgør imidlertid kun et fåtal af Struensees kabinetsordrer. Forskningsprojektet har til formål at skabe et overblik over Struensees kabinetsordrer og fremhæve nogle af de reformer, der måske har haft mindre bevågenhed. Herved generes et mere nuanceret billede af Struensees reformpolitik, men også af det embede han reelt set bestred frem til sin afsættelse i 1772. Projektet forventes igangsat i 2024.
Forskningstema: Kystkulturen
Projekt: Nordkystfiskeriets udvikling
Der iværksættes i strategiperioden undersøgelser vedrørende nordkystfiskeriets udvikling med henblik på udgivelser i fagfællebedømte artikler og/eller ny publikation i samarbejde med Center for Fiskeri og Kystkultur. Undersøgelserne skal danne grundlag for museumsformidlingen. Der er overordnet fokus på fiskeriets udvikling/afvikling i økohistorisk perspektiv, fiskernes exit-strategier og forsøg på bæredygtigt fiskeri samt udviklingen i den rekreative brug af havet og kystområderne. Undersøgelsen kan bestå af en række delelementer, som f.eks. fotodokumentation og interviews i relation til Ågabet (det historiske ålefiskeri i Arresø), jomfruhummerfiskeri fra Gilleleje og Fiskeauktion Danmark i Gilleleje.