Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Mirja Klippel og Alex Jønsson spiller ved Nakkehoved Fyr

6. september 2020 : 15:00 - 17:00

Gratis

I august og september tager sangskriveren Mirja Klippel sin faste partner, guitaristen Alex Jønsson, med på en særlig Fyrtårns-turné, for at spille koncert ved otte forskellige fyrtårne i Danmark.  Søndag d. 6. september kl. 15 kommer turen til Nakkehoved Fyr i Gilleleje.

‘I disse dage har vi atter brug for noget til at lyse op og lede vejen ud af mørket’ udtaler Mirja Klippel. Duoen vil derfor bruge fyrtårnene som symbolske, kulturelle pejlemærker, der skal bringe musik helt ud til kanterne af det danske land.

Den gode musik kan nydes udendørs. Der er sat solsejl op, så der er mulighed for at sidde i skygge, hvis solen skinner – eller tørt, hvis det regner.
Det er gratis at høre koncerten og der er ingen tilmelding. Arrangøren forbeholder sig dog ret til at afvise folk, hvis der kommer flere end forsamlingsforbuddet tillader. Der kan købes øl, vin og vand til koncerten.

Turnéen er støttet af Slots- og Kulturstyrelsens ’Pulje til kunstneriske sommeraktiviteter i Danmark’, og lokalt er det Nakkehoved Fyrlaug, Erhvervssikring, Hotel Gilleleje Strand, Fyrkroen, Brdr.Petersens maskinfabrik, Bisgaard Subcontracting, Havhøkeren og Fiskehuset Gilleleje, som har hjulpet med til at få duoen til Nakkehoved Fyr.

Om Mirja Klippel

Mirja Klippel er oprindeligt fra Finland, men nu bosat i København.

Hun gør sig indenfor minimalistiske og poetiske sange, der bæres frem af et dæmpet og nærværende udtryk. Et lydbillede, der omfavner lytteren med lige dele styrke og skrøbelighed, hvor fortællinger med afsæt i det nære og personlige trækker linjer, ikke bare til den omliggende verdens sociale uretfærdighed og snærende bånd, men også til håbet om en bedre fremtid. Den varme, jordnære lyd af Klippels stemme og spanske guitar mødes af en sprød kontrast i Alex Jønssons elektriske guitar og falset.

Klippel vandt i 2016 prisen som ’Årest Sangskriver’ ved Danish Music Awards Folk på baggrund af debut EP’en ’Lift Your Lion’. I 2018 kom så fuldlængdealbummet ’River of Silver’ og endnu et album ser dagens lys i 2021.

Duoen har de seneste år turnéret intensivt i ind- og udland, og optrådt i alt fra stuer i Polen, over kunstmuséer i Rusland og trækirker i Finland, til etablerede festivaler i bl.a. Grønland og Tyskland.

Line-up:

Mirja Klippel (FI): sang, akustisk guitar, waldzither

Alex Jønsson (DK): elektrisk guitar, kor

Detaljer

Dato:
6. september 2020
Tidspunkt:
15:00 - 17:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Nakkehoved Fyr
Fyrvejen 25A
Gilleleje, 3250 Danmark
+ Google Maps
Se Sted hjemmeside

MENU