Museum Nordsjællands arrangement i Gribskov byder på to ting. Først samles vi ved Kulsvierstenen, lige vest for krydset Søndre Skovportevej og Smørstensvej, hvor arkivar Michael H. Ahlström vil fortælle om våbennedkastningerne i Gribskov under 2. verdenskrig. Derefter cykler vi til Flyverstenen på Nyholmsvej, lige sydvest for Gribskov Lejren. Her fortælles historien om et canadisk jagerbomber som styrtede ned her i 1944. Hvor kom den fra, hvem fløj den og hvorfor styrtede den ned ? Både ved Kulsvierstenen og Flyverstenen vil der blive vist genstande med relation til de to historier.
Mødested: ved kulsvierstenen (D) lige vest for krydset Søndre Skovportevej og Smørstensvej, Gribskov. Medbring selv cykel.