Hvem boede i Hørsholm og Rungsted i bronzealderen – og hvordan levede de egentlig? Det kan man få svar på, når eventet ’Smagsprøver – mad og fund fra fortiden’ stiller op ved springvandet på Hørsholm Gågade.
Omdrejningspunktet for eventet er de mange gravhøje fra bronzealderen, der blev opført langs Øresundskysten og i Folehaveskoven.
➤ Arkæologerne fra Museum Nordsjælland tænder op i bålet og laver mad fra bronzealderen. Få en smagsprøve og en snak om mad dengang og nu – og måske lidt inspiration til lidt sommerferiemad?
➤ Se nogle af de spændende bronzealderfund, der er fra området, og få en snak om bronzealderen.
➤ Er man mere til at prøve noget, så kan man forsøge at slå ild på oldtidsmaner.
Eventet er for alle, voksne og børn, som vil vide mere.
Dato: Fredag d. 30. juni kl. 15.30-17.30
Sted: ved springvandet på Hørsholm Hovedgade. Det ligger nær Kulturhus Trommen, Bibliotekstorvet 1, 2970 Hørsholm.
Det er gratis at deltage og det kræver ikke tilmelding.
OBS: I tilfælde af stærk vind og/eller kraftig regn bliver eventet aflyst.
‘Smagsprøver – mad og fund fra fortiden’ er en eventrække, som i løbet af sommerhalvåret 2023 besøger fem forskellige byer i Gribskov, Hørsholm og Hillerød Kommuner. Der bliver præsenteret forskellige tidsperioder, smagsprøver og aktiviteter, som passer til det enkelte lokalområde. I alle kroge af Nordsjælland er der spændende historier, som venter på at blive fortalt.
Eventrækken støttets af Nordeafonden.